23948sdkhjf

Plejehjem har styrtdykket madspildet

Mindre portioner har vist sig at være vejen frem i Aalborg.

For bare tre år siden endte cirka 33 procent af maden på Aalborg Kommunes plejehjem i affaldscontaineren. I dag er spildet begrænset til omkring 20 procent.

Det skriver DR Nordjylland på sin hjemmeside.

Blandt de initiativer, der har været med til at nedbringe madspildet markant, er, at plejehjemmene har gjort portionerne til de ældre mindre, så flere nu får spist op: Mængden af grøntsager i standardportionerne til middag er sat ned fra 75 til 50 gram, mens kartoffelmængden er sænket fra 150 til 100 gram

- Hvis man har brug for mere og stadig er sulten, kan man selvfølgelig altid bede om mere, siger Hanne Juul, leder af Madservice Aalborg ved Aalborg Kommune, til DR.

Ifølge Anne Holst, der er adjunkt ved Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet, kan hyppig snak om underernæring måske have medført en tendens til at skrue op for portionerne, men hun fremhæver over for DR, at man ikke nødvendigvis spiser mere, fordi man får en stor portion.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094