23948sdkhjf

Etiske hensyn udstikker retningslinjer for brugen af ny teknologi

Ny teknologi rejser etiske spørgsmål om, hvordan fremtidens pleje- og sundhedsvæsen skal indrettes. Vi skal dele erfaringer med de nye teknologier og holde fokus på dem det hele handler om, lød eksperternes råd på en konference om etik og jura i forbindelse med digital velfærd.

Ny teknologi giver mange og hidtil usete muligheder for at forbedre pleje- og sundhedstilbuddene til borgerne. Alarmer kan give besked, hvis en ældre falder ud af sengen. GPS-sendere kan spore mennesker med demens, der er gået hjemmefra. Og toilet- og vaskerobotter kan hjælpe ældre med selv at varetage deres personlige hygiejne.

Men i kølvandet på de nye teknologier opstår der også en risiko for, at nærværet og omsorgen for de ældre og plejekrævende forsvinder, ligesom sikkerheden og privatlivets fred forrykkes. Og med det rejser der sig en række etiske dilemmaer og juridiske spørgsmål, som vi må forholde os til.

Det var temaet for konferencen "Digital velfærd eller overvågning", som blev afholdt for nylig på DOKK1 i Aarhus, hvor flere end 250 deltagere var mødt frem, for at debattere etik og jura ved brugen af teknologi indenfor pleje og omsorg.

- Teknologier i sig selv er ikke uetiske, men det kan brugen af dem være. Derfor gør vi klogt i at besinde os, sagde Jacob Birkler, tidligere formand for Etisk Råd.

Etisk lakmustest
Jacob Birkler ser mange fordele ved de nye teknologiske muligheder, men opfordrer til, at man også stopper op og orienterer sig om, hvad der er værdifuldt.

- Som udgangspunkt er etikken kun synlig, når vi bliver udfordret og ikke kan se klart, hvad der er rigtigt og godt at gøre, sagde Jacob Birkler.

Overordnet kan den etiske lakmustest består af tre spørgsmål. Ét er hvordan teknologien griber ind i de menneskelige relationer, og hvordan den interagerer med os - herunder, om den skaber kontakt mellem mennesker eller forhindre nærvær? Et andet er, om teknologien er et supplement til eller en erstatning for støtte og omsorg? Og endelig et tredje, hvad er alternativet til teknologien? Kan den vælges fra, og hvilke muligheder er der for dem, der ikke ønsker teknologien?

- Vi er nødt til at være konkrete. Vi kan ikke bare feje noget væk som værende uetisk. For hvad skal man egentligt svare til det? Vi er nødt til at tale om de her teknologier og ikke mindst brugen af dem og erfaringerne med dem. Det er vigtigt! Og anerkende at det er komplekst, og måske mere end vi umiddelbart tro, sagde Jakob Birkler.
red

Etik fra øjnene, der ser

Det handler om at forsøge at forstå de mennesker det hele handler om og sætte sig ind i deres situation, når vi taler velfærdsteknologi. For etik handler om optik og øjnene, der ser. En GPS-sender i trøjen på en borger med demens kan for nogle virke som et overgreb. Men for andre kan det være en sikkerhed.


Sådan lød det på Welfare Techs konference ’Digital velfærd eller overvågning’ for nylig.
Samme dilemma rejser sig ved brugen af kamera- og sensorløsninger, som flere steder i landet bliver testet og brugt både i hjemmeplejen og på plejehjem. Et af projekterne er ’Længere hjemme sammen’, hvor fem midtjyske kommuner er gået sammen om at teste et tryghedsskabende alarmsystem til mennesker med demens.
Ved hjælp af intelligente sensorer i hjemmet bliver pårørende eller hjemmeplejen automatisk alarmeret med sms-beskeder, hvis noget ikke er som det skal være. Nogen vil opfatte dette som et overgreb på den personlige frihed, men for en pårørende ægtefælle kan det være en uvurderlig aflastning.

- 41 procent af de 65+ årige bor i dag alene, og det er et tal der stiger. De har brug for noget teknologi, som passer på dem. Er de koblet op på hjemmeplejen, fordi de har nogle skavanker, så synes de, det er fint, sagde Margrethe Kähler, chefkonsulent i Ældresagen.
Hun så ingen etiske dilemmaer i, at plejehjem i højere grad bliver sikret med livreddende og tryghedsskabende teknologier.
De etiske og juridiske overvejelser er altså vigtige for, hvordan vi indretter fremtidens velfærdssamfund, og hvad vi kan, skal og bør tilbyde borgerne. Ved at placere de etiske dilemmaer forrest i dialogen bliver vi bedre til at efterspørge rammerne og teknologierne, der skal stilles til rådighed for borgerne.

- Balancen mellem hjælp og overvågning, den diskussion skal vi blive ved med at tage. Vi skal ikke overvåge, bare fordi det kan lade sig gøre, eller fordi det er den nemmeste løsning, og besparelser på personale, personlig kontakt eller omsorg må heller aldrig blive drivkraften.
Omvendt skal vi spørge, om det er etisk korrekt ikke at give borgerne de hjælpemidler og teknologiske muligheder der er, fordi vi har begrænsede etiske og juridiske retningslinjer, sagde Jette Skive, rådmand for Sundhed og Omsorg i Århus Kommune.red

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11