23948sdkhjf

Sundhedsminister vil se nærmere på forslag om nye botilbud

Kommunernes Landsforening og FOA's forslag om nyt psykiatrisk botilbud vil blive drøftet, siger minister.

Det er godt med et nyt indspark til debatten om at sikkerheden på de psykiatriske bosteder.

Sådan lyder det fra fungerende sundhedsminister Karen Ellemann (V), efter at Kommunernes Landsforening (KL) og fagforeningen FOA er kommet med et forslag om nye botilbud til psykisk syge.

- Jeg vil gerne kvittere for, at KL og FOA går sammen og spiller konstruktivt ind med et konkret forslag, som vi sammen med social- og sundhedsordførerne fra aftalepartierne vil se nærmere på, når vi senere på måneden skal mødes for at drøfte, hvordan vi konkret får udmøntet den politiske aftale, alle partier, undtagen Enhedslisten, indgik i efteråret.

- For det skal være sikkert og trygt for både beboere og personale at være på bostederne, skriver ministeren i en skriftlig kommentar.

KL og FOA foreslår at oprette 150 nye behandlingspsykiatriske sengepladser i regionerne. De skal være for de borgere, der ikke er plads til i psykiatrien, men som er for syge og farlige til at komme ud i de kommunale tilbud.

Her skal borgerne kunne opholde sig i længere tid, mens der er tid til at arbejde med deres psykiske lidelser, adfærd og svære misbrug.

Regeringen måtte i starten af marts droppe sit eget forslag om at oprette nye psykiatriske afdelinger til farlige patienter. Det skete efter kritik fra flere organisationer, der blandt andet frygtede en øget brug af tvang.

/ritzau/

Kilde: /ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063