23948sdkhjf

Marienlund Plejecenter: De første beboere er flyttet ind

Forleden kunne Silkeborg kommune og Marienlund Plejecenter byde velkommen til de første beboere.

Ægteparret Tage og Doris Sørensen har som de første sagt goddag til deres nye hjem på Marienlund Plejecenter i Silkeborg Kommune.

Visionen bag Marienlund er at skabe et hjemligt og fleksibelt miljø, som understøtter beboernes betingelser for at leve et godt hverdagsliv, og som samtidig er en velfungerende arbejdsplads for medarbejderne. 

Marienlund består af i alt 120 boliger, hvoraf 96 boliger er plejeboliger og 24 boliger er til udviklingshæmmede.

Beboere fra Ballelund Plejecenter er allerede rykket ind på Marienlund, og i juni 2017 forventes det, at alle boligerne er indflytningsklare.

Det er fire år siden, at de første tanker om Marienlund kom på bordet og arbejdet på at udvikle plejehjemmet startede. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078