23948sdkhjf

Madværkstedet byder på over 180 nyheder

Gæsterne kan blandt andet smage skiveskåret avocado på frost og vegansk is

Når fagmessen Madværkstedet tirsdag og onsdag i næste uge slår dørene op i Lokomotivværkstedet i København, bliver det med over 180 produktnyheder fordelt på 150 udstillere, oplyser messen i en pressemeddelelse. 

Gæsterne kan blandt meget andet se frem til at se, føle og smage på nyheder som skiveskåret avocado på frost fra OK Snacks, grøntsagskødboller med kylling fra Tulip Food Company, kalkun-porchetta fra C&E Gastro-Import og vegansk is fra Premier Is.

- Madværkstedet kommer til at bugne af spændende produkter, så uanset om man kommer fra kantine, hotel, restaurant eller café, så tør vi godt love, at der bliver et bredt udvalg af både nyskabende og velkendte produkter, som de besøgende kan gå på opdagelse i, siger Carina Høgsted Kirkegaard, projektleder på Madværkstedet.

28 oplæg
Flere af de tilmeldte produktnyheder kan også opleves i trendområdet Det Levende Madværksted, hvor besøgende kan se frem til 28 oplæg fra udstillere, som hver især har noget særligt at byde ind med. Hver oplægsholder får 25 minutter til at underholde, vejlede eller inspirere de besøgende i et særligt køkken, der er placeret midt i Madværkstedet.

En af de udstillere, der har valgt at benytte sig af denne mulighed, er Deli Drengene, som sælger blandet andet pølser, ost, charcuteri og saucer. Sidstnævnte har virksomheden valgt at tage med på sin sceneoptræden tirsdag, hvor stjernekokken Søren Gericke vil komme med tips og tricks til brugen af de svenske "Eriks Saucer", som Deli Drengene forhandler.

- Vi ser Det Levende Madværksted som en rigtig god brandingmulighed. På scenen kan vi vise, hvordan man kan bruge saucerne på alternative måder, og dermed inspirere de besøgende. Vores sceneoptræden er med til at give folk en mere personlig tilknytning til produkterne,siger Morten Rasmussen, ejer af Deli Drengene.

Tematiseret trendzone
Det Levende Madværksted er delt op i forskellige kategorier, som er tematiseret efter målgruppe. Mens tirsdag for eksempel har oplæg med fokus på offentlige storkøkkener og kantiner, kan man onsdag opleve oplæg særligt målrettet mod caféer, restauranter og hoteller.

På scenen finder man virksomheder som Santa Maria Foodservice, Tulip Food, Valsemøllen, Danish Crown, Premier Is og Arla Foodservice.

 
 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109