23948sdkhjf

Selveje Danmark sætter ledere på skolebænken

Selveje Danmark har oprettet ny kompetencegivende bestyrelsesuddannelse for alle ledere og bestyrelsesmedlemmer i selvejende institutioner. Det første hold tæller bl.a. ledere fra Danske Diakonhjem og OK-Fonden.

Innovationsminister, Sophie Løhde, sætter i dag fokus på bedre ledelse i den offentlige sektor. Et godt initiativ mener man hos Selveje Danmark. Bedre ledelse giver bedre velfærd. Det har de selvejende non-profit leverandører på velfærdsområdet også opdaget.

De har derfor sat sig et nyt mål om at ville styrke kvaliteten på plejehjem, socialpsykiatriske bosteder, hjemløseherberger og krisecentre, så borgerne bliver mødt og hjulpet i større omfang.

- For at klare leve op til egne ambitioner om højere kvalitet må hele organisationen levere solide resultater. Det gælder ikke mindst bestyrelsen, som er de selvejende organisation og institutioners øverste ledelse, siger Kåre Skarsholm, politisk konsulent hos Selveje Danmark, de selvejende organisationers brancheforening.

I 2017 har Selveje Danmark oprettet en ny kompetencegivende bestyrelsesuddannelse for alle ledere og bestyrelsesmedlemmer i selvejende institutioner og organisationer.

De første hold har deltagere fra både Danske Diakonhjem, OK-Fonden og Mariehjemmene, der alle driver en lang række selvejende plejecentre.

Faktisk har brancheforeningen måttet oprette et ekstra hold på forårets uddannelse i København, men der er stadig pladser på efterårets hold i Vejle og i 2018.

Specialister som undervisere
Uddannelsen er et skræddersyet selvejende organisationer og har som erklæret mål at hæve kvaliteten i bestyrelsesarbejdet, så der træffes bedre og mere kvalificerede beslutninger til gavn for medarbejderne og borgerne.

Undervisningen foregår på et fagligt højt niveau og varetages af eksterne anerkendte oplægsholdere og specialister som: 

Torben Ballegaard: Adjungeret professor CBS.
Steen Hildebrandt: Professor ved Aarhus Universitet, adjungeret professor ved CBS.  
Jon Krog: Branchedirektør i Selveje Danmark. Underviser i selvejende organisationers særkende, identitet og selvforståelse.
Malene Graff: Advokat i Dansk Erhverv.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.613