Mærsk Tårnet - Københavns nye vartegn

Arkitektur af høj kvalitet er blevet et konkurrenceparameter mellem forskningsinstitutioner, der forsøger at tiltrække og fastholde de bedste internationale forskere og studerende.

Mærsk Tårnet blander sig nu i den kamp, og byder sig til med state of the art laboratorier indeholdende de nyeste teknologier og mest avancerede løsninger, hypermoderne auditorier med avancerede lyd- og lysløsninger og fællesområder, der indbyder til dialog på tværs af faggrænser. På alle etager er der et såkaldt forskertorv, hvor faggrupper kan mødes og udveksle idéer. Bygningen er ganske enkelt skabt til samarbejde og nytænkning.

Faktaboks

Mærsk Tårnet er en del af Panum Instituttet, der hører til Københavns Universitet og huser Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Med byggeriet er Panum vokset fra 105.000 til 140.000 m².

Mærsk Tårnet er 75 meter højt og bidrager med 42.700 m² fordelt på 24.700 m² til laboratorier, kontorer og fællesfunktioner og 18.000 m² til foyer, kantine, auditorier, undervisningslokaler og teknik, mens 7.700 m² af det gamle Panum blev revet ned for at give plads til det nye.

Mærsk Tårnet skal rumme frontlinjeforskning inden for behandling af områder som kræft, demens, sukkersyge, hjertesygdomme og allergi.

Tilbygningen er resultatet af en international arkitektkonkurrence vundet af C. F. Møller i samarbejde med Rambøll og SLA landskabsarkitekter.

Bygningsstyrelsen er bygherre og ejer af bygningen på statens vegne.

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal samt en særlig bevilling fra Folketinget har muliggjort byggeriet.

Mellem 600 og 650 personer vil have deres daglige gang i tårnet.

Tårnet hviler på en række mindre bygninger, der rummer de fælles funktioner som auditorier, undervisnings- og konferencerum og kantine. Et stort fællestorv i forbindelse med hovedindgangen samler alle funktioner mellem det nye og det eksisterende Panum sammen og fungerer samtidig som et socialt koblingspunkt. Der vil blive offentlig adgang til denne base i bunden af tårnet, ligesom der lejlighedsvis vil være offentlig adgang til toppen af selve tårnet.

Tolv af etagerne rummer Danmarks mest energieffektive forskningslaboratorier og tilhørende kontorer. Her er der tænkt i fleksible mellemzoner, hvor man enten kan udvide kontor- eller laboratoriefaciliteterne efter behov. Da det er første gang, at man opfører laboratorier i så højt et tårn, har man måtte opfinde helt nye måder at forsyne laboratorierne med gasarter og brandfarlige væsker.

Rundt om tårnet er en ny offentlig campuspark ved at blive anlagt. Her vil gang- og cykelstier gennem parken forbinde området med resten af byen, så den grønne bypark ikke kun bliver et studie- og opholdssted for forskere og studerende, men også et åndehul for alle Nørrebros borgere.

Selve facaden på Mærsk Tårnet er bygget op som en grid-struktur af etagehøje vinduesskår, der er dækket af 3.300 kobberskodder, der er udført i genbrugskobber.

Som årene går, vil kobberet patinere fra blankt til mørkebrun og siden matche Københavns grønne tage.

Læs om de otte aktørers rolle i byggeriet af Mærsk Tårnet: