23948sdkhjf

50.000 spiser sammen i april

70 medlemsorganisationer arrangerer hundredvis af spisearrangementer i hele landet.

Måltider bringer mennesker sammen og skaber nye fællesskaber, som er den bedste kur mod ensomhed.

Derfor gentager Folkebevægelsen mod Ensomhed nu sidste års succes, 'Danmark Spiser Sammen', og arrangerer i samarbejde med over 70 medlemsorganisationer hundredvis af spisearrangementer i hele landet. Det har Magasinet Pleje tidligere skrevet om, bl.a. her i Nyborg og her i Randers.

Initiativet skydes i gang med fem store fællesspisninger i uge 17. Målet er i år at få over 50.000 danskere til at spise sammen – og i sidste ende komme ensomheden til livs. 

Flere end 210.000 danskere føler sig ofte ensomme. Det er et voldsomt tal, og det har fået over 70 organisationer, foreninger, virksomheder, kommuner og skoler til at gå sammen i Folkebevægelsen mod Ensomhed, der med indsatsen Danmark Spiser Sammen sætter spot på nye fællesskaber og det sociale omkring et måltid.

 

Kampen mod ensomhed skydes i gang i uge 17 – den sidste uge af april – med fem store fællesspisninger i Aalborg, Aarhus, Esbjerg, København og Nyborg. Hvert arrangement har plads til mellem 250-500 spisende gæster, og alle gæster opfordres til at tage fx en nabo, kollega, studiekammerat eller et familiemedlem med under armen. Det er nemlig både nemmere at komme ud ad døren og at træde ind i et nyt fællesskab, når man følges ad.

 - Sidste år havde vi over 500 arrangementer og oplevede, hvordan det fælles måltid bragte danskerne tættere sammen og skabte nye venskaber og fællesskaber. Alt fra ugentlige kaffeaftaler til nye madklubber og meningsfuldt engagement i frivilligt arbejde. Det er et fantastisk resultat og meget motiverende. Derfor håber vi i år på at skabe op mod 1.000 fællesspisninger i hele landet og arbejder for at få over 50.000 danskere til at sætte sig sammen omkring et måltid, spise sammen og danne nye relationer på tværs af generationer, kulturer og samfundslag, siger Marie Asserhøj, projektleder hos Folkebevægelsen mod Ensomhed. 

Om fællesspisningerne, tirsdag den 25. april:

Aalborg, Agri Nord Idrætscenter, kl. 17 – 21.
Aarhus, Danmarks Japanske Have, Kl. 17 - 20.
Esbjerg, Veldtofte Idrætspark, kl. 17.30 – 20.30.
København, DGI-Byen, Kl. 18.00- 21.00.
Nyborg, Hotel Nyborg Strand, kl. 18.00 – 21.30.
 

Billetter kan købes på Billetto.dk. Billet koster 50 kr. for voksne og 30 kr. for børn

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08