Ældre migranter passes ofte af deres egne familier, men tiden viser, at familierne også har svært ved at få arbejde, familie og pasning til at gå op i en højere enhed, hvis de ældre eksempelvis rammes af demens eller har det svært fysisk. Konference 17. maj stiller skarpt på ulighederne. Foto: EGV

Af Anne Ristorp Kraufeldt 28. marts 2017 09:00

Ensomme Gamles Værn holder 17. maj konference under titlen 'Ældre migranter - ulighed og veje frem'.

Konferencen stiller ind på dem, der nu har mindst, og som i fremtiden kommer til at have endnu mindre.

En af oplægsholderne er Jenny Havn, leder af værestedet Mimers Brønd i Vollsmose. Hun står for forebyggende hjemmebesøg i Odense.

Jenny Havn skal på konferencen fortælle om arbejdet med borgere, som har en helt anden alderdom, end de fleste ældre har.

- På værestedet kommer ældre borgere, som stammer fra bl.a. Tyrkiet, Vietnam, Somalia, Bosnien, Libanon og andre arabisktalende lande. Nogle har brug for mere hjælp, f.eks. for at komme på plejehjem, men de har ikke råd. Særligt dårligt stillet er de, hvis børn har fået familiesammenført deres forældre. Da børnene engang skrev under på, at de ville tage sig af deres gamle, vidste de ikke, hvad det ville indebære den dag, forældrene blev meget syge, kronisk fysisk svækkede eller fik demens. Andre ældre har kun en lille brøkpension, og den rækker sjældent til en plejehjemsplads, siger Jenny Havn til egv.dk.

Jenny Havn forklarer endvidere, at den samlede ældrepleje af ældre migranter ikke er stor, men de problemer som opstår, fylder meget i hverdagens hjemmepleje, for uligheden her er den allerstørste.

- Selvom problemerne er store, kan de ældre migranter umiddelbart være svære at få øje på. De er hjemme hos familierne, som passer på deres ældre, så godt de kan. Men det kan være svært for en familie med job og børn at passe en mor, der har demens, og som typisk også fejler flere andre ting, siger Jenny Havn.

En vej frem kunne være støtte til dem, som passer deres forældre.

- Hvis de gamle kunne bo hos familierne, men være på dagcentre om dagen, var meget vundet, men som det er nu, er der ikke engang mulighed for kørsel til f.eks. vores værested. At være på et dagcenter vil ikke koste nær det samme som en plejebolig, og på dagcentret kan den ældre holdes stabil ift. kost, medicin og væske. Den slags kan være meget, meget svært, når man ikke er uddannet til at tolke symptomer og reaktioner. Hvis familierne skal tage sig af svage ældre, skal de også klædes på til det - så skal de uddannes, siger Jenny Havn.

Tilmeld dig Ældre migranter - ulighed og veje frem 17. maj.