Københavnsk plejefirma sparer tid på nyt rekrutteringskoncept
Human Care tilbyder hjemmepleje og handicap-hjælp i Storkøbenhavn. Det er en mindre virksomhed, som ikke desto mindre bruger mange ressourcer på hele tiden at rekruttere nye sosu’er og handicap-hjælpere.
I Human Care har man fundet en intern metode, som hjælper virksomheden med at finde de rette medarbejdere på væsentlig kortere tid end konkurrenterne.
Human Care modtager typisk mellem 200 – 600 ansøgninger, når de opslår en stilling som Sosu-assistent eller handicap-hjælper. Siden indførslen af videointerviews i rekrutteringsprocessen har virksomheden sparet 1 medarbejder i administrationen og afholder 80 % færre jobsamtaler. |
Det er meget simpelt: Inden jobsamtalen, får de mest interessante kandidater til opgave at filme sig selv, mens de svarer på en kort række spørgsmål. Den lille film kandidaterne laver, tager som regel to minutter. Den giver det vigtige førstehåndsindtryk af, om personen er den rette til jobbet.
Hjemmevideo sorterer uegnede kandidater fra
- Tidligere afholdte vi jobsamtaler med alle kandidater, der så interessante ud på papiret. Processen tog gerne 45 minutter pr. jobsamtale og altid blev vi nødt til at fortsætte jobsamtalen, selvom vi fra første minut viste, at kandidaten ville blive sorteret fra. Sådan er det ikke længere, siger afdelingsleder og partner, Sajid Latif.
Kandidatens hjemmevideo giver chance for at sortere uegnede kandidater fra før jobsamtalen. Det sparer tid, som Human Care kan allokere til service af borgerne.
Risikerer I ikke at vælge rigtige kandidater fra?
- Det oplever vi ikke. Hvor vi før holdt 10 jobsamtaler, holder vi nu kun to – og det går ikke ud over træfsikkerheden. Vi er stadig mindst lige så gode til at finde de rigtige medarbejdere, siger Sajid Latif.
Human Care har brugt videointerviews siden begyndelsen af 2016 – og selvom man i dag bruger mindre tid på rekruttering, er kvaliteten af firmaets pleje den samme. De ansattes sygefravær er endog lidt mindre end i 2015. De ansatte bliver stadig ligeså lang tid i deres stillinger og ingen af borgerne har endnu brugt deres ret til at vælge plejefirmaet fra til fordel for en anden leverandør.
Hos Human Care karakteriseres en værdifuld medarbejder således: Vedkommende har gode professionelle kompetencer og få sygedage. Han eller hun er fleksibel og tager ansvar overfor sine opgaver og kolleger - og bliver i sin stilling i en længere periode. |