23948sdkhjf

Strakspåbud til hospital: Sygeplejersker har ansvaret

Arbejdstilsynet har givet strakspåbud til Århus Universitetshospital Risskov, som følge af voldsepisode 26. februar.

Afdeling for Psykoser under Århus Universitetshospital Risskov har fået et strakspåbud af Arbejdstilsynet som følge af episode den 26. februar, hvor en medarbejder blev overfaldet af en patient. Det skriver Region Midtjylland i en pressemeddelelse.

Historien kort:

En sosuassistent og to sygeplejersker var 26. februar 2017 involveret i et overfald, hvor en patient på Afsnit P2 på Afdeling for Psykoser på Aarhus Universitetshospital i Risskov tog kvælertag på den ene medarbejder.

Patienten havde været indlagt ved tvang siden torsdag 24. februar. I et forsøg på at undslippe afdelingen, opstod voldsepisoden.

De tre medarbejdere blev sygemeldt herefter.

Da den voldsomme episode blev analyseret efter få dage, blev der fundet seks punkter til forbedringer. En række af disse punkter er allerede implementeret. Nogle undervisningsmæssige tiltag vil af praktiske grunde først blive gennemført efter påskeferien.

Arbejdstilsynet fremfører i den første tilbagemelding tilfredshed med de gennemførte og kommende tiltag. Men et 7. punkt skal forbedres her nu. Det vedrører ansvarsfordelingen i tilspidsede situationer.

1. Der er udpeget sygeplejerske i alle vagter, der har ansvaret for vagtens gennemførelse. I de tilfælde hvor der er flere sygeplejersker i vagt, kan ansvaret for patienterne deles mellem sygeplejerskerne.

2. Ved sikkerhedsbriefingen i forbindelse med vagtskifte laves en konkret vurdering af vagttypen i samarbejde mellem de kollegaer, som afgiver vagten og dem som skal i vagt.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074