23948sdkhjf

VIDEO: Hospitaler afprøver sengesensor og træningssystem

Hospitaler i Region Hovedstaden har sammen med VihTek afprøvet forskellige faldforebyggende teknologier – der er åbent seminar på torsdag.

Gennem det seneste års tid har en række hospitaler i Region Hovedstaden sammen med VihTek - Videncenter for hjælpemidler og velfærdsteknologi afprøvet forskellige faldforebyggende teknologier.

På et neurologisk sengeafsnit på Rigshospitalet - Glostrup har man afprøvet IntelligentCARE til hospitaler, som består en en sengesensor med tilhørende sengebeslag. Træningssystemet Treax Pads er blevet testet på Faldklinikken på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Gulvsengen FloorBed er afprøvet på Rigshospitalets Klinik for højt specialiseret neurorehabilitering/traumatisk hjerneskade. Og på Neurologisk Afdeling på Herlev Gentofte Hospital har man testet beroligende hjælpemidler.

Testresultaterne bliver offentliggjort på et åbent seminar for alle interesserede på torsdag.

- Vi laver et kort men intenst seminar, hvor vi inviterer klinikere og praktikere fra kommuner og hospitaler. Teknologierne vil være der, så man kan prøve dem, og der er mulighed for at snakke med de klinikere, der har stået med teknologierne i praksis, fortæller afdelingsleder Charlotte Kira Kimby fra VihTek.

Det gratis seminar finder sted i Festsalen på Rigshospitalet – Glostrup torsdag den 20. april kl. 14 – 16. Læs mere om seminaret her.

Se video om afprøvningen af IntelligentCARE på afsnit N45 på Rigshospitalet her:

Du kan læse mere om projektet i den kommende trykte udgave af Magasinet Pleje, der udkommer fredag den 28. april.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078