23948sdkhjf

Forskere: Vanskeligt at fastslå effekten af reminiscensterapi

To danske forskere har kigget på effekten af reminiscensterapi, der bruges i overalt i demensplejen - konklusionen er, at det er svært at måle.

To danske forskere fastslår nu, at det er vanskeligt at konkludere noget endeligt om en mulig effekt af reminiscensterapi.

Det skriver Nationalt Videnscenter for Demens. Men meget tyder på, at metoden midlertidigt kan øge følelsen af velvære hos personer med demens.

Resultatet kommer fra en dansk statusartikel, der gennemgår forskningen vedrørende virkningen af reminiscensterapi til personer med demens.

De danske forskere bag statusartiklen - Marie Kirk og Dorthe Berntsen - henviser til tre internationale reviews, heraf ét fra 2005 og to fra 2012. 10 studier af effekten af reminiscensterapi viste meget forskellige resultater. Halvdelen af studierne fandt en mulig effekt på deltagernes velvære målt enten ved reduktion af depressive symptomer og apatiscores eller ved stigning i livskvalitet og humør. Flertallet af studierne fandt ingen signifikant effekt på deltagernes kognitive funktionsniveau.

Forskerne sætter i studiet spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er meningsfuldt at forsøge at måle effekter efter interventionen. Måske burde effekten i stedet måles på deltagernes adfærd og humør under selve terapien ...

Marie Kirk og Dorthe Berntsen er begge tilknyttet Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning (CON AMORE), Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.

"Reminiscensterapi er forholdsvis let at gå til for behandlere og plejepersonale og metoden anvendes i demensplejen i omkring tre ud af fire danske kommuner. Reminiscensterapi defineres som det at tænke på eller fortælle om tidligere selvoplevede hændelser med personlig betydning. Ideen er, at man ved at aktivere erindring hos personer med demens kan forstærke følelsen af personlig identitet samt stimulere samtale og social interaktion," skriver Nationalt Videnscenter for Demens.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078