23948sdkhjf

Kommuner sparer på velfærd af frygt for sanktioner

Færre flygtninge og frygten for Finansministeriets hammer får kommunerne til at holde på pengene, mener KL.

Kommunerne har i 2016 ifølge Danmarks Statistik brugt 2,9 milliarder kroner mindre på den daglige velfærd såsom folkeskoler og ældrepleje, end de havde budgetteret med.

Det skyldes en frygt blandt kommunerne for at blive straffet på pengepungen, hvis de overskrider budgettet. Derfor holder kommunerne lidt ekstra i lommerne.

Det forklarer formanden for Kommunernes Landsforening (KL), Martin Damm (V).

- Det skyldes hovedsagelig den budgetlov, der er. Hvis kommunerne bruger mere end budgetteret, så bliver de straffet økonomisk. Det gør, at langt de fleste kommuner stiller sig en lille smule fra kanten, siger han.

Han peger på, at 2,9 milliarder kroner i det store regnskab udgør 1,2 procent af den samlede mængde penge, der var sat af til den daglige velfærd.

- Hovedforklaringen her er, at du er nødt til at have en lille buffer i hver kommune, siger Martin Damm.

- Hvis der bliver tegnet en streg i jorden, og du bliver skudt, hvis du går over, så stiller du dig lige et stykke fra stregen.

Derudover var 2016 et særligt år ifølge Martin Damm. Ifølge KL-formanden herskede der sidste år en vis usikkerhed om kommunernes økonomi.

- Vi havde det famøse omprioriteringsbidrag. Vi vidste ikke, om vi var købt eller solgt. Det blev først fjernet ved økonomiforhandlingerne om sommeren, siger han.

Også udviklingen i antallet af flygtninge har haft en effekt. Efter kommunerne i 2015 oplevede en voldsom stigning i udgifterne, bød 2016 på langt færre flygtninge.

Det betød, at nogle penge forblev i kommunernes lommer, forklarer Martin Damm.

FOA kritiserer kommunerne for at spare unødigt på velfærden. Men kommunerne kan finde støtte hos Socialdemokratiet, hvor kommunalordfører Magnus Heunicke siger:

- Det her billede har vi set, siden vi indførte budgetloven. Hver kommune skal sikre sig, at de ikke går over grænsen.

- Kommunerne skal have lidt luft op til grænsen, og når der er 98 kommuner, bliver det et stort beløb. Det kan ikke komme bag på nogen.

Ifølge økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) er resultatet af serviceudgifterne et udtryk for, at kommunerne løser opgaverne mere effektivt.

/ritzau/

 

Kilde: /ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078