Aarhus Universitetshospital til kamp mod plastaffald
Sterile indpakninger, emballage, flasker, pakker. Der er mange forskellige slags plastikemballage, som hver dag pakkes op på et hospital. Desværre kan kun en meget lille del af de mange typer plast genanvendes.
Det skal der laves om på, mener de på Aarhus Universitetshospital. Derfor arrangerer de 24-25 april, sammen med Healthcare Plastic Recycling Council (HPRC) en international workshop med fokus på vidensdeling om genanvendelse af emballageplast inden for sundhedssektoren.
Til stede her er store udenlandske leverandører som Johnson & Johnson, Baxter og Becter Dickinson, som alle er medstifterer af Healthcare Plastic Recyclig Council. Deres vision er at gøre alt hospitalsaffald genanvendeligt.
Fokus på bæredygtighed
Siden 2016 har AUH været i gang med at kortlægge den store mængde plastik, som hver dag sendes til forbrænding sammen med dagrenovationen. Projektet er en del af Region Midtjyllands indsats inden for bæredygtig omstilling.
Næste skridt er nu et tæt samarbejde med plastproducenter og -leverandører til AUH, for at undersøge genanvendelsesmulighederne. Og fra leverandørkredsen er der allerede stor opbakning, og der er mange, der gerne vil være med til at gøre en forskel.
- Sterile produkter skal emballeres i tre lag emballage, men kunne de yderste emballagelag fx være fremstillet af genanvendte materialer, eller kan man reducere tykkelsen af plasten?, spørger Susanne Backer, projektleder for Cirkulær Økonomi (AUH), og fortsætter:
- Kunne emballagen designes, så den både lever op til kravene til patientsikkerhed OG genanvendelse? Vi er nødt til at fokusere fremadrettet i forhold til de materialer, vi bruger og mængden af dem.
Hospitalet arbejder nu på at markere de typer af plast, der kan genanvendes, så de ved udsmidning kan blive sorteret fra. Desuden vil de reducere antallet af plasttyper og prioritere brug af de polymerer, der egner sig til genanvendelse.
Mål for 2030
Aarhus Universitetshospial genanvendte i 2016 anslåede 20 procent af deres affald, mens 79 procent blev brændt af som fjernvarme. I 2030 vil universitetshospitalet genanvende 79 procent og nøjes med at brænde 29 procent af som varmeenergi.
Fakta:
|