23948sdkhjf

Aalborgs nødkaldeanlæg ramt af nedbrud

Mandag aften blev der indkaldt ekstra mandskab i hjemmeplejen og sygeplejen, så der kunne aflægges tryghedsbesøg til de mest udsatte og syge borgere - nødkaldeanlægget er blevet genetableret tirsdag morgen.

Mandag aften blev det konstateret, at Aalborg Kommunes nødkaldeanlæg havde nedbrud. Det betød, at borgere, der er bevilliget et nødkald, ikke via nødkaldet kunne komme i kontakt med hjemmeplejen og sygeplejen.

For at mindske utryghed hos borgerne blev der indkaldt ekstra mandskab i både hjemmeplejen og sygeplejen, så der kunne aflægges tryghedsbesøg til de mest udsatte og syge borgere.

Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune orienterede politi, lægevagt og sygehuse samt pressen, så disse instanser kunne hjælpe med formidlingen til de berørte borgere.

Aalborg Kommunes vagtcentral arbejdede i samarbejde med TDC på højtryk med at få lokaliseret fejlen og få genetableret nødkalds forbindelsen. Og her tirsdag morgen er nedbruddet blevet ordnet og nødkaldeanlægget virker igen, fortæller kommunen.

I alt ca. 2.100 borgere er bevilliget nødkald og Aalborg Kommunes vagtcentral modtager i gennemsnit ca. 110 nødkald hver nat. Det er langt fra alle nødkald, der er relateret til fald eller andre alvorlige hændelser.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.661