23948sdkhjf

Skanderborg har fundet de vises sten til reduceret medicinforbrug

Demensteamet i Skanderborg blev med ét Danmarkskendte, da det kom frem, at Skanderborg har det laveste forbrug af antipsykotisk medicin

I maj 2016 kom det frem, at der er voldsomme kommunale forskelle på, hvor meget antipsykotisk medicin, der bruges til patienter med demens.

Analysen blev offentliggjort af Nationalt Videnscenter for Demens i forbindelse med DemensDagene 2016. Undersøgelsen viste, at Skanderborg Kommune er den kommune i landet, der har det laveste forbrug af antipsykotisk medicin.

Mens kommuner som Vordingborg, Hørsholm, Esbjerg, Varde og Bornholm dengang medicinerede over 30 procent af de ældre demensramte, så var tallet bare 7,7 procent i Skanderborg.

Det tal gav genlyd over hele landet. Og de følgende uger fik demenskonsulent Lisbeth Hyldgaard at føle præcis hvor meget.

Denne artikel har været bragt i den trykte avis, Magasinet Pleje, 28. april 2017.

Normalt ville artiklen være låst og kun tilgængelig for vore abonnenter. Vi har åbnet op for hele vores pleje-univers for en periode, så du gratis kan læse med og også dykke ned i vores arkiv.



Konsekvens af arbejdsmetoder

- Jeg blev jo ringet op af journalister fra alle dele af pressen. Og andre kommuner ringede. Ret mange faktisk. De ville vide, hvad vi havde gjort for at reducere medicinforbruget. Men det vidste vi jo knap nok selv. Hvis vi besad de vises sten, var vi ikke klar over det, forklarer Lisbeth Hyldegaard til Magasinet Pleje.

I Skanderborg var man nemlig ikke bevidste om, at man kunne bryste sig af et af landets laveste forbrug af antipsykotisk medicin. Skanderborg havde ikke italesat en udfordring og havde ikke sat deciderede projekter i søen med formålet at mindske forbruget. Det lave forbrug var blot en konsekvens af Skanderborg Kommunes arbejdsmetoder, hvor ansvars- og rollefordeling er afgørende, mener Lisbeth Hyldegaard.

Dørmodel og atlas

Lisbeth Hyldegaard har sammen med kollegerne siden fundet ud af, at Skanderborg kommunes ’dørmodel’, der synliggør ansvars- og rollefordelingen, er ret unik og derfor interessant for hendes kolleger rundt om i landet, hvoraf flere endog fysisk bankede på Lisbeths dør for at besøge Skanderborg kommune og tage ved lære.

Men også en analysemodel - et ’atlas’ - som Skanderborg kommune har lavet ud fra Tom Kitwoods demens-formel vakte opsigt.

Disse ting vil Lisbeth Hyldegaard komme nærmere ind på, når hun mandag den 8. maj kl. 16.00 går på scenen under DemensDagene 2017.

Skanderborgs demensmodeller: Der er en plan

Demenskonsulent Lisbeth Hyldegaard og hendes tre kolleger i demensteamet i Myndighedsafdelingen i Skanderborg har ansvaret for at facilitere processer, supervisere og bevilge hjælpemidler og evt. flere ressourcer, hvis der kræves ekstra opmærksomhed på den enkelte borger med demens og dennes adfærd.
Hjælpen står dermed klar, når der er behov for den. Og rollefordelingen er klar: Det er altid en teamleder og en sygeplejerske, der lokalt har ansvaret for at reagere, når en demensramt beboers adfærd bliver så udfordrende, at mange andre ville ty til medicin.
Dernæst sættes en fastlagt plan i værk: En kollega screener borgeren og lave Marte Meo forløb og rådgiver dernæst leder, sygeplejerske og personalet. Den praktiserende læge og gerontopsyk inddrages efter behov. Men mellem lægen og kommunen er der en fælles forståelse af, at medicin i de fleste tilfælde er en dårlig løsning.

Fra hvid til rød dør

I Skanderborg kommune bruger man bl.a. en kommunalt opfundet ’dørmodel’, der klart angiver ansvars og rolle fordelingen, mellem Myndighedsafdelingen (demensteamet) og udfører.
Hvis døren er hvid eller grøn – og borgeren f.eks. ikke er udadreagerende – kan alle faggrupper henvende sig til demensteamet. Men så snart døren bliver gul eller rød – og der kræves en ekstra indsats – er det udelukkende en teamleder og en sygeplejerske, der har ansvaret for at reagere.
- Desuden går vi ikke efter devisen, at det altid er en hjælper, der kender borgeren og dermed ved bedst. For det er tvingende nødvendigt, at dem, der har ansvaret i en krisesituation, også har de kompetencer, der kræves. Derfor arbejder vi meget for, at fagpersonalets kompetencer sikres, og det altid er sygeplejersken der er tovholder på de komplekse opgaver siger Lisbeth Hyldegaard, det kræver et godt sundhedsfagligt fundament, analyse og refleksion.
Uddannelsen af medarbejderne indebærer ikke langvarige kurser for samtlige pleje-medarbejdere i Skanderborg kommune. Derimod kører man kompetenceløft i de konkrete borger forløb, og der bruges e-learning i vid udstrækning.
Derudover bruger kommunen andre virkemidler: neuropædagogik, dybe tryk, kugledyner, kugleveste, luftveste, kuglestole, Wellnes Nordic stol, demensdukker, robotdyr og meget mere. Mange af hjælpemidlerne er en del af inventaret på Skanderborg Kommunes plejehjem. I 2017 bliver en gruppe ergoterapeuter uddannet i sanseintegration og neuropædagogik.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08