23948sdkhjf

København er klar til døgnrytmelys

Københavns Kommune er på vej med døgnrytmebelysning på de første plejehjem.

To plejehjem i København får nu – som de første af kommunens plejecentre - installeret døgnrytmelys.

I 2015 fik Københavns Kommune en demenshandleplan, som blandt andet har fokus på at skabe mere demensvenlig indretning på de eksisterende plejecentre.

-Som led i det har vi fulgt udviklingen på området tæt, og vi har også holdt et skarpt øje med de nye SBi-anvisninger der er kommet fra Statens Byggeforskningsinstitut i forhold til demensvenligt byggeri, fortæller Berit Soon Olsen, der er konsulent i Afdeling for Velfærdsinnovation.

Forskning viser, at ældre mennesker generelt har brug for mere belysning. Samtidig så matcher den belysning, der normalt er sat op på plejehjem, som regel ikke den døgnrytme, beboerne har.

-Vi vil gerne prøve at undersøge, om døgnrytmebelysning kan understøtte deres naturlige døgnrytme bedre, forklarer hun.

Denne artikel har været bragt i den trykte avis, Magasinet Pleje, 28. april 2017.

Normalt ville artiklen være låst og kun tilgængelig for vore abonnenter. Vi har åbnet op for hele vores pleje-univers for en periode, så du gratis kan læse med og også dykke ned i vores arkiv.

Når man har en demenssygdom, kan man have perioder, hvor ens nattesøvn er meget forstyrret, og man står op flere gange natten. Hvis man hver gang kommer ud på et gangareal med et skarpt lys, så har man endnu sværere ved at falde til ro igen og lægge sig til at sove. Derfor vil der blandt andet være fokus på, om døgnrytmelys kan forbedre nattesøvnen for beboerne, fortæller Berit Soon Olsen, som forventer, at implementeringen går i gang til efteråret. Det bliver sandsynligvis på Plejecentret Aftensol og på Rundskuedagens Plejecenter på to gangarealer og i to fællesrum.

Københavns Kommune har fået penge fra satspuljen til demensvenlig indretning af plejeboliger til implementering af døgnrytmebelysning på to plejehjem.

-Og vi har tænkt os at følge det og evaluere på effekten af det i mindre skala i forhold til at se, hvordan vi kan bruge det på andre plejecentre, og også når vi bygger nye plejecentre, fortæller Berit Soon Olsen.

Lys virker ikke ens for alle beboere

I løbet af vinteren har Københavns Kommune testet døgnrytmelys på Plejecenter Egebo.

Der er blevet installeret døgnrytmebelysning i et fællesrum og hos seks beboere, og selve afprøvningen har varet ca. tre måneder.

-Det er det, vi kalder en 0,1 test, hvor vi har en håndfuld borgere, som vi følger og observerer og interviewer, og de medarbejdere, der er omkring dem, og så tester vi i relativt kort tid, fortæller Christina Louise Egebart, der er projektleder i Afdeling for Velfærdsinnovation.

Fire af de beboere, som er med i afprøvningen, er kognitivt velfungerende, og to rapporterede om søvnproblemer, og to af beboerne har en demensdiagnose.

-Vi vil gerne se på, om det her døgnrytmelys kan gøre en forskel. Vi kigger på de tre parametre, der hedder humør, søvn og aktivitet, og så skal medarbejderne rapportere omkring de her parametre. Vores test går ud på, at finde ud af om man kan installere det her lys, så borgere og medarbejdere synes, det er godt, og synes, det er tolerabelt. Det skulle jo nødigt være sådan, at de ikke kan lide at være i deres rum eller i fælleslokalet. Og det har det vist sig helt klart, at de har meldt tilbage, at det har været rigtig dejligt at få det her lys. De siger selv, at det kan godt være, det er fordi, der er kommet mere fokus på lyset, og fordi der er kommet lidt mere lys. Er det det? Eller er det fordi, der er døgnrytme ind over? Det er jo svært at skille de to ting ad, forklarer hun.

Helt individuelt

Erfaringerne fra afprøvningen på Plejecenter Egebo viser blandt andet, at installationen tager tid, og at lys er meget subjektivt.

-Lys opfattes helt vildt individuelt. For det første fordi man opfatter farver individuelt, men også fordi ens linse i øjet bliver mere gullig jo ældre man bliver, og så får man en helt anden opfattelse af intensiteten af lyset, og farven bliver anderledes. Det er ikke en løsning, som virker ens på alle borgere, og dermed er det nødvendigt at tilpasse lyset individuelt, siger Christina Louise Egebart.

En stor del af projektet har også handlet om at finde ud af, hvordan det er for medarbejderne at bruge døgnrytmebelysning.

Lige nu er afprøvningen ved at blive afsluttet, og man i gang med at samle op på resultaterne af testen. Og mange af de erfaringer, man har fra testen på Plejecenter Egebo, kan bruges, når man senere på året for første gang skal implementere døgnrytmelys på to af kommunens plejehjem.

DTU Fotonik er forskningspartner på udviklingsprojektet, mens firmaet Taglumo har leveret lamperne. Projektet har givet en indikation på vigtige parametre i den videre udvikling af døgnrytmelys.

Satspuljen

I 2015 afsatte satspuljepartierne 48 millioner kroner til mindre ombygninger og nyindretning af plejecentre, så de fysiske rammer i højere grad imødekommer de særlige behov, som mennesker med demens har.

Kommuner, selvejende institutioner og andre, der ejer eller driver plejecentre kan søge puljen.

I anden udmøntningsrunde har 48 projekter nu fået støtte fra puljen. Pengene skal bl.a. gå til døgnrytmebelysning, sansehaver, snoezelrum og personlige hoveddøre.

Projekterne har samlet fået 16 millioner kroner.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094