23948sdkhjf

Klippekort-ordning rulles ud på plejehjem i Herning

Der skal nu ansættes 15 nye medarbejdere på kommunens plejecentre.

Herning Kommune får nu 11,6 mio. kr. fra Sundheds- og Ældreministeriet til at udrulle den særlige klippekort-ordning på kommunens plejecentre.

I praksis betyder bevillingen, at der i alt skal ansættes 15 nye medarbejdere på Herning Kommunes plejecentre.

Sundheds- og Ældreministeriet har sagt ja til Herning Kommunes ansøgning om støtte til den såkaldte klippekort-ordning. Den sikrer de ældre en ekstra halve times pleje og omsorg hver uge - en halv time, som også kan "spares op" til aktiviteter, der varer længere tid.

Klippekortordningen skal skabe bedre muligheder for f.eks. at komme på ture, på indkøb eller måske bare lidt ekstra tid med personalet til hygge med fotoalbummet, fortæller kommunen.

- Med bevillingen fra ministeriet kan beboerne på plejecentrene i endnu højere grad tilrettelægge deres egen hverdag, så der bliver tid til det, hver enkelt beboer har allermest lyst til. Med klippekort-ordningen kan beboerne få ekstra, personalemæssig opmærksomhed og hjælp til ting, der måske ligger lidt ud over det, der normalt vil være luft til i løbet af en normal arbejdsdag. Det er godt for de ældres livskvalitet, siger Anne Marie Søe Nørgaard, (V), formand for Social- og Sundhedsudvalget i Herning Kommune.

- Vores personale yder i forvejen en flot og engageret indsats. Nu bliver der mulighed for at tilbyde noget ekstra ud over det, beboerne er visiteret til, og det er jeg naturligvis meget tilfreds med, siger hun.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094