Modelfoto: Colourbox

Af Lotte Brochmann 8. maj 2017 08:29

I dag præsenterer Nationalt Videnscenter for Demens en ny kortlægning af ældres medicinforbrug. Det sker på konferencen DemensDagene, der løber af stablen i København mandag og tirsdag.

Mere end dobbelt så mange ældre (17 pct.) med demens får ti eller flere lægemidler samtidigt sammenlignet med ældre uden demens (7 pct.). Knap to ud af tre ældre med demens (63 pct.) får fem eller flere lægemidler samtidigt, mens dette kun gælder for en ud af tre (35 pct.) af de ældre uden demens.    

Dertil kommer, at næsten halvdelen af alle ældre med demens får mindst et risikolægemiddel i løbet af et år - det vil sige medicin fra den røde kategori på Institut for Rationel Farmakologis rød-gul-grøn liste. 45 pct. af ældre med demens er i behandling med mindst ét risikopræparat mod 30 pct. af ældre uden demens.

Demensmedicin og håndkøbsmedicin er ikke talt med regnskabet og tallene er justeret for køn, alder og øvrig sygdomsbyrde.

Tallene stammer Nationalt Videnscenter for Demens’ kortlægning af medicinforbruget i 2014 hos hele den danske ældrebefolkning fra 65-års alderen og opefter. Studiet fokuserer dels på samtidig brug af flere lægemidler, dels på brugen af såkaldte risikopræparater.

Bivirkninger

Ældre med demens har omtrent samme mønster af kroniske sygdomme som andre ældre i form af blandt andet hjertekarsygdomme, type 2 diabetes, gigt og smerter i bevægeapparatet, lungesygdom, infektioner og depression.

Generelt er ældre mere sårbare over for bivirkninger end yngre, men har patienten også en demenssygdom, skal man være ekstra varsom, forklarer leder af Nationalt Videnscenter for Demens, Gunhild Waldemar, der også er en af forskerne bag studiet.  

- Det enkelte lægemiddel kan meget vel være den rigtige behandling af et symptom, men for meget medicin kan være livsfarligt for mennesker med demens. Og specielt for meget af den medicin, der generelt advares om til ældre mennesker. En person med demens har svært ved at reagere på bivirkninger og fortælle lægen om sine symptomer. Bivirkningerne kan f.eks. være svækket mobilitet, balanceproblemer og uklarhed i hovedet, hvilket al sammen øger risikoen for fald og påvirker det daglige funktionsniveau. De samlede bivirkninger kan så at sige ophæve fordelene ved de enkelte lægemidler, fortæller hun.

Ni ud af ti ældre med demens udvikler adfærdsændringer og psykiske symptomer i løbet af deres sygdom, og i Danmark får ca. 20 pct. af alle ældre med demens behandling med antipsykotisk medicin. Sidste år viste et studie fra Nationalt Videnscenter for Demens, at forbruget af antipsykotisk medicin varierer meget fra kommune til kommune. En pæn andel af lægemidlerne på IRF’s røde liste er netop psykofarmaka, som f.eks. antipsykotisk medicin eller antidepressive lægemidler. Men forskellene i medicinforbruget og behandling med risikopræparater blandt ældre med og uden demens kan ikke alene forklares ved forskelle i forbruget af psykofarmaka.

- Psykofarmaka kan nogle gange være nødvendigt i en periode som en del af behandlingen af symptomerne ved en demenssygdom. Men selv, når vi trækker psykofarmaka fra i regnskabet, kan vi se, at ældre med demens får mere medicin end andre ældre, og at de også oftere får et risikolægemiddel, siger Gunhild Waldemar.

Forskerne har også kigget nærmere på, hvad det er for typer af medicin fra IRF’s røde kategori, som de ældre med demens oftere får end andre ældre.

- Det drejer sig om medicin, som man måske ikke lige tænker på, at man skal være særlig påpasselig med til ældre patienter. Det f.eks. være visse typer af hjertemedicin, visse midler mod forstoppelse og vandladningsbesvær, særlige gigtlægemidler, mavesårsmedicin eller stærke smertestillende midler, pointerer Gunhild Waldemar.

Fokus på medicingennemgang

Gunhild Waldemar vurderer, at der er behov for øget fokus på medicingennemgang – især blandt ældre med demens, samt mere viden om konsekvenser af polyfarmaci og brug af risikopræparater. Hun opfordrer til, at alle aktører i sundhedsvæsnet er ekstra opmærksomme på, om der er behov for en medicingennemgang.

- Det er et fælles ansvar for alle os, der møder mennesker med demens i vores arbejde. Uanset om det er på hospital, i en kommune eller i almen praksis, så har vi et ansvar for at sørge for, at mennesker med demens selvfølgelig får den medicin, de har brug for og at der løbende bliver taget stilling til, om al medicinen nu også er nødvendig. Når patienten eller borgeren også har en demenssygdom, vil der altid være behov for en tæt opfølgning af behandlingen. Også plejepersonale og pårørende kan være med til at spørge ind til, om der er brug for en gennemgang af medicinlisten, siger Gunhild Waldemar.