23948sdkhjf

Hjemmehjælpen Aarhus ApS er gået konkurs

1.100 borgere i Aarhus Kommune er berørte af konkursen. Umiddelbart rammer konkursen hverken København eller Frederiksberg, hvor HjemmeHjælpen A/S's hovedselskab er leverandør.

Aarhus største plejehjemsfirma - Hjemmehjælpen Aarhus - er gået konkurs.

Det skriver Aarhus Kommune her til eftermiddag i en pressemeddelelse. 

Konkursen hos HjemmeHjælpen Aarhus rammer umiddelbart kun Aarhus Kommune, selvom HjemmeHjælpen A/S også servicerer borgere i både Frederiksberg og Københavns Kommuner. Virksomheden i Aarhus drives af et selvstændigt selskab.

Københavns Kommune oplyser til Magasinet Pleje, at man er opmærksom på konkursen, men ellers ikke har nogen grund til at tro, at konkursen får indflydelse på leveringen af hjemmehjælp i København.

Det er få uger siden, at HjemmeHjælpen samt virksomheden Attendo vandt et udbud om levering af hjemmehjælp i København.

Magasinet Pleje har forsøgt at få en kommentar fra HjemmeHjælpen Aarhus Aps.

1.100 borgere i Aarhus står dermed uden hjælp fra den private virksomhed. 300 ud af de 1.110 borgere får hjælp til personlig 300 pleje. 

- Det er en meget ærgerlig situation for de berørte ældre mennesker, som har valgt leverandøren og er vant til at se kendte ansigter i hjemmet. Vi gør en kraftanstrengelse for at folk hurtigst muligt får hjælp fra kommunen i stedet. Vi hjælper i første omgang særligt dem, som skal have personlig pleje, siger Jette Skive, rådmand, Sundhed og Omsorg.

Medarbejdere fra Sundhed og Omsorg overtager i første omgang opgaven med at hjælpe de berørte mennesker, især med pleje. Alle modtagere af hjemmehjælp fra Hjemmehjælpen får også et brev fra Aarhus Kommune med oplysninger om kontaktperson. Alle modtagere af hjemmehjælp kan frit vælge en ny leverandør. Udover Aarhus Kommunes hjemmehjælp kan man også vælge den private leverandør Aleris.

Hjemmehjælpen A/S udfører også hjemmehjælp i Københavns Kommune og i Frederiksberg kommune. Men ingen af kommunernes borgere bliver ramt af konkursen, som kun gælder hjemmehjælpsfirmaet i Aarhus.

- Hjemmehjælpen Aarhus Aps er et selvstændigt selskab, og lukningen påvirker ikke vores aktiviteter i København eller på Frederiksberg, hvor vi driver hjemmehjælp på et sundt økonomisk grundlag og i et selvstændigt selskab, siger administrerende direktør i Hjemmehjælpen A/S, Per Wildborg til Ritzau.

Lovgivning
Sidste forår anbefalede rådmand Jette Skive, at Christianborg fik ændret lovgivningen, så borgere ikke står uden hjælp med dags varsel:

- Det offentlige løser fint hovedopgaven med at skabe en ordentlig hjemmepleje, og jeg er samtidig tilhænger af det frie valg med private leverandører. Men antallet af konkurser fortsætter blot, hvor mange ældre mennesker med dags varsel står uden hjælp. Det er fint, at ældreministeren sammen med andre ministre vil lave et serviceeftersyn af den nuværende lovgivning, men det kan vist kun gå for langsomt, når konkurserne bølger hen over landets kommuner, og det går ud over det enkelte menneske, som mister et kendt ansigt i hjemmet, siger hun.

- Derfor må Christiansborg være med til at ændre lovgivningen, så vi får reserveret nogle midler til overgangsløsninger eller som minimum, at vi får mere fleksibilitet i reglerne for virksomhedsoverdragelser. Det kan være med til at sikre tryghed hos ældre mennesker og medarbejderne, siger Jette Skive.

1.100 borgere i Aarhus Kommune er berørte af Hjemmehjælpen A/S konkurs. 300 mennesker får hjælp til plejeopgaver, mens 800 får praktisk hjælp som rengøring, indkøb og tøjvask.

I en fleksibel overgangsperiode vil Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune også bruge vikarer for at løse den pludseligt opståede situation. Når de enkelte modtagere af hjemmehjælp har haft lejlighed til selv at vælge ny leverandør, vil kommunen vurdere personalesituationen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.1