23948sdkhjf

Et stik i armen derhjemme skal hindre unødige indlæggelser

Mobilt sygehuslaboratorium kører direkte hjem til Solrød-borgerne. Ordningen skal forebygge indlæggelser hos ældre og svage borgere.

Solrød Kommune tilbyder sine borgere, at de kan få taget blodprøve i eget hjem - og ovenikøbet efter en halv time kende bloprøvens resultat.

Ideen med det mobile laboratorium er opstået hos Pierre Bouchelouche, ledende overlæge på Klinisk Biokemisk Afdeling ved Køge Sygehus. Det mobile laboratorium er ifølge Region Sjælland det første af sin slags i verden. Projektet er hovedfinansieret af Region Sjælland, som både står for bioanalytikernes lønomkostninger, inventar samt selve bussen.

Målet er at undgå hospitalsindlæggelser, hvor de kan undgås. I stedet for at svage og ældre borgere skal en tur på hospitalet, hvis de f.eks. er konfuse og dårlige, så kan lægerne i Solrød Kommune nu tilkalde det mobile laboratorium og med det samme afdække årsagen til borgerens ubehag.

Det er en blå og hvid varevogn med et ganske særligt indhold, der kører rundt i Solrød Kommune. Det mobile laboratorium er et kørende laboratorium, som er fuldt udrustet med moderne udstyr til blod- og urinanalyser samt udstyr til at tage et hjertediagram, måle iltindhold i blodet, udføre lungefunktionsundersøgelse og måle blodtryk, puls og temperatur.

- Sammen med vores nye døgnbemandede akutteam skal brugen af det mobile laboratorium være med til at nedbringe antallet af unødvendige og dyre sygehusindlæggelser. Samtidig er det mere nænsomt for borgerne at modtage behandling i eget hjem, siger Ivar Haugaard-Hansen, der er formand for Social-, sundheds- og fritidsudvalget i Solrød Kommune.

Ordningen skal indtil videre køre som en prøveordning frem til 1. september. Det mobile laboratorium startede op i Køge i 2015, og den foreløbige evaluering af projektet er særdeles positiv.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079