23948sdkhjf

Plejecentre i Esbjerg holder OL med gøgl og cirkus

Alt fra lirekasse- og folkemusik til kast med flødeboller er på programmet, når årets OL i næste uge løber af stablen.

Der er både sport og gøgl på programmet, når Esbjerg Kommunes plejecentre i næste uge - for fjerde år i træk - arrangerer olympiade for beboere i plejeboliger og borgere fra visiterede dagtilbud.

- I Esbjerg Kommune har vi fokus på det gode seniorliv. Vi vil skabe rammer for, at den enkelte har mulighed for at leve et aktivt liv med oplevelser og livskvalitet længst muligt. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi også i år kan holde olympiade for de ældre på plejecentrene med mulighed for oplevelser, der ligge ud over hverdagens aktiviteter, siger formand for Sundhed & Omsorgsudvalget, Henning Ravn, der vil åbne årets OL på Landlyst områdecenter.

Den lokale udgave af de olympiske lege åbner den 29. maj med opsendelse af heliumballoner og rundes af godt en uge senere med en cirkusforestilling.

I løbet af ugen får alle centre besøg af enten folkemusikgruppen "The Islanders" eller bakkesangerinderne "De superseje seniorsild", som indtager scenen med sang, spil og god underholdning. Herudover vil der på de enkelte centre være en række aktiviteter knyttet til emnet cirkus og gøgl i samarbejde med lokale artister og børn fra nærområdet. Her vil flødebollekastere lavet i samarbejde med Rybners bl.a. komme i spil.

Ældrerådet og andre frivillige medvirker ved aktiviteter på centrene, og kommunens køkken har forberedt en menu for ugen også med fokus på gøgl og cirkus.

OL afsluttes tirsdag den 6. juni med en stor cirkusforestilling med Cirkus Arene på Skibhøj i Esbjerg. Til at ledsage beboere og borgere deltager et stort antal medarbejdere og frivillige. For de beboere, der ikke kan komme med i cirkus, arrangeres lokal hygge.

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078