VIDEO: Hospital finder ressourcer ved at genanvende plast
70 procent af det plastaffald, som Aarhus Universitetshospital til daglig smider i skraldespanden kan faktisk bruges som en værdifuld ressource - hvis man genanvender korrekt.
Hospitalet smider hvert år 3.300 ton affald i skraldespanden. Det vurderes at 300 ton er ren plast, som kan genenavendes.
- Lige nu brænder vi det hele, siger projektleder Susanne Backer.
I erkendelsen af, at leverandørerne bidrager til problemet og derfor også skal være en del af løsningen, er projektet interessant for leverandørerne - også udenfor landets grænser.
Derfor arbejder Region Midtjylland og hospitalet tæt sammen med erhverslivet om at skabe nye modeller for cirkulær økonomi.
Flere internationale leverandører af udstyr til sundhedssektoren har således involveret sig i kampen mod plastaffald, og AUH gennemførte i slutningen af april sammen med erhvervssammenslutningen Healthcare Plastic Recycling Council (HPRC) en international workshop, hvor de første resultater fra AUH-projektet blev delt og diskuteret.
Projektet fortsætter til midten af 2019.
|