23948sdkhjf

Sygeplejersker og læger går i rette med professor

Professor Signild Vallgårda bruger forkerte tal, når hun påstår, at sundhedsvæsenet ikke er i krise, mener bl.a. formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen.

Formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen og Andreas Rudkjøbing, der er formand for Lægeforeningen, går nu i rette med professor Signild Vallgårda, der i en kronik på altinget.dk angriber forestillingen om, at det danske sygehusvæsen er under pres.

"Det er en klagesang, som er blevet sunget siden 1980’erne. I en periode netop i 1980’erne havde den noget på sig, men siden er det gået støt opad med udgifterne til sundhedsvæsenet og dermed med antallet af ansatte. Det gælder også i de senere år," skriver Signild Vallgårda, professor ved Institut for Folkesundhed.

Men den går ikke, mener formændene. Professoren bruger nemlig forkerte tal. Mens Signild Vallgårda siger, at antallet af kontakter i årene 2009-14 er steget med 7,5 procent og at antallet af læger og sygeplejersker i samme periode steg med henholdsvis 14 procent og 10 procent, så mener Grete Christensen og Andreas Rudkjøbing det anderledes.

"...ser man på de seneste officielle opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsen, så tegner der sig et helt andet billede. For det første er væksten i antallet af læger og sygeplejersker fra 2009 til 2014 en del lavere, end Vallgårda angiver. For det andet, og vigtigere, så viser påstanden om, at der kun har været en stigning i antallet af patientkontakter på 7,5 procent fra 2009 til 2014 sig at være skudt helt ved siden af. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen har stigningen i perioden derimod været hele 26,4 procent", skriver de to formænd i en kronik på altinget.dk.

De påpeger også, at det samlede sundhedsfaglige personale på sygehusene fra 2009-2014 kun steg med fire procent.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094