23948sdkhjf

NAVNE: Irene Hesselberg fylder 50

Formand for Lederforeningen under Dansk Sygeplejeråd, Irene Hesselberg, fylder 50 år idag 31. maj.

Irene Hesselberg blev i 2007 valgt som første formand for Lederforeningen i DSR og har siden arbejdet 'utrætteligt' for at forbedre løn og vilkår for ledende sygeplejersker og for at skabe plads til lederne i DSR.

"Allerede da Irene Hesselberg gik på Slagelse Sygeplejeskole, blev hun formand for de sygeplejestuderendes organisation. Efter først en tid som sygeplejerske på Slagelse Sygehus blev hun plejehjemsleder. Først på Elmelunden i Slagelse og derefter Margrethe Hjemmet i Roskilde", skriver Lederforeningen ud til sine medlemmer idag.

Fænomenet plejeHJEM med fokus på sidste led er stadig en kæphest for Irene Hesselberg.

"Det er kendetegnende for Irene Hesselberg, at hun ikke lader sig skræmme af store instanser. Hvor andre holder op med at slås, bliver Irene Hesselberg bare ved. Når hun kan se, hun kan ændre noget, kaster hun sig helhjertet ind i kampen. Det gjorde hun i 2007, hvor hun kastede sine talegaver ind i kampen for lederne," skriver Lederforeningen.

Irene Hesselberg er med i DSR’s hovedbestyrelse, VL-gruppe 65, FTF’s lederråd og en følgegruppe til Ledelseskommissionen. Forfatter til bogen Strategisk Medledelse, diplom i ledelse, Master of Public Health, stort kørekort, mor til Christian, gift med læge Tønnes Puntervold, bor i Ebers Villaby på Amager.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188