23948sdkhjf

Specialdesignet inventar sikrer høj effektivitet

Snart skal Nordfløjen udstyres med inventar og indrettes efter de forhold og arbejdsgange, der skal styre den daglige dag på afdelingerne. Virksomheden Zystm, der har specialiseret sig i indretning af hospitaler, laboratorier og skoler, står for indretningen af hele Nordfløjen. Specialrum, operationsstuer og laboratorier udstyres blandt andet med specialdesignede borde, skabe, og vogne til transport af prøver og medicin.

Zystm, der selv producerer inventaret, leverer også specielle sluseskabe til rum med trykforskel fra de omkringliggende lokaler. Vogne kan køres igennem skabene, der består af barrierer med lukninger, der er tætsluttende og forsynet med interlock, hvorfor skabet kan åbnes på den ene side, uden at trykket udlignes og der skabes kontaminering. Skabene kan indeholde kerner af bly til afskærmning af isotoper og stråling, hvis rummet er udstyret med røntgenapparater.

- Vi sidder ofte sammen med bygherre, arkitekter og ingeniører og projekterer sammen med dem. Her gennemgår vi hospitalspersonalets arbejdsprocesser for at sikre at hospitalets rum og afdelinger indrettes i overensstemmelse med den hverdag, der skal være. Det er en af vores store kompetencer - vi kan gå ind og være en tidlig sparringspartner, så når vores inventar rykkes ind på hospitalet, passer det nøjagtigt ind i bygningskonstruktionen, fortæller Michael Kudsk, direktør i Zystm.

Hospitaler er forskellige, derfor specialfremstiller Zystm produkter specifikt til den enkelte kunde, så udstyret passer til de arbejdsgange og de fysiske rammer, de skal indgå i. Zystm har også et stort katalog med standardudstyr, der er dog ofte brug for præcise afmålinger og tilretninger, så det passer nøjagtigt til kunden.

- Vi vil gerne være tæt på bygherren i processen. Vi mener, at inventaret er så essentielt på et hospital, at det er til større gavn at tage indretningsdiskussionerne direkte med bygherre fremfor en hovedentreprenør, der måske ikke har samme tilgang til personalets hverdag og de behov, der skal opfyldes, siger Michael Kudsk.

For Zystm’s produkter gælder en række prioriteter, der skal holde kvaliteten på højeste niveau.

- Det skal være let at holde hygiejnen i top. Udstyret skal dermed være let at rengøre, og der skal ikke være revner eller sprækker, hvor snavs kan sætte sig. Holdbarheden er også essentiel. Der er aldrig ro på et hospital, så produkterne skal være i brug 24 timer i døgnet, alle ugens dage. Derudover skal inventaret være let at vedligeholde. Når noget går i stykker, er det vigtigt at udstyret er nemt at reparere, og at der er let tilgang til reservedele, slutter Michael Kudsk.

 

Faktaboks - Zystm

  • Grundlagt for ti år siden
  • Har et søsterselskab i Norge syd for Oslo, her leverer de til samme segmenter og kundetyper
  • Zystm er vant til opgaver i Nordfløjens størrelse, og har været tilknyttet mange af de nye hospitalsbyggerier i Danmark
  • De leverer hospitals- og laboratorieinventar til flere europæiske lande
  • Virksomheden har egen fabrik og organisation med tekniske designere og ingeniører. De gør dog også brug af eksterne designere for at give inventaret nye udtryk

Læs mere på www.zystm.com

Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078