23948sdkhjf

Oplad el-bilen i en fart på Herlev Hospital

Clever har opsat den næstsidste ladestation i en række af syv på Regions Hovedstadens hospitaler.

El-bilejere kan i fremtiden koble bilen til en 50 kW-oplader, når de parkerer ved Herlev Hospital.

Det er Clever, der har sat en ny ladestander op - og samme øvelse har de gjort på en række hospitaler i hovedstadsområdet. Clever har nemlig vundet udbuddet i Region Hovedstaden om at sætte syv 50 kW ladestandere op på hospitalerne i Regionen.

Ladestanderne fra ABB kan lade alle elbiler hurtigt op med 50 kW CHAdeMO (DC), 50 kW CCS (DC) og 43 kW Type 2 (AC).

Herlev Hospital benytter selv el-biler i det daglige virke. Hospitalet har derfor i forvejen ladestationer, der kan benyttes af medarbejderne, men de er ikke nær så kraftige og lader typisk en bil op over natten. Den ny ladestation kan derfor bruges som en hurtig nød-løsning, også for hospitalet.

- Udbredelse af hurtigladere gør det let at være elbilejer i hovedstadsregionen og for os giver det god mening, at det er muligt at lade hurtigt op på hospitalerne. Hospitalerne ligger godt placeret og elbiler fremmer sundheden, fordi de ikke forurener og støjer så meget som fossilt drevne biler, siger Kåre Albrechtsen, der er sektionschef i Mobilitet og Teknologi i Region Hovedstaden.

Clever mangler kun at etablere en lade på Gentofte Hospital. Så er samtlige syv ladere sat op på Region Hovedstadens hospitaler.

Det vil være muligt fo alle med en el-bil at benytte hospitalets stander.

De nye ladestandere står på følgende hospitaler:

  • Rigshospitalet, Tagensvej, Tagensvej 20, 2100 København Ø
  • Amager Hospital, Italiensvej 1, 2300 København S
  • Bispebjerg Hospital, Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Frederiksberg Hospital, Nordre Fasanvej 57, 200 Frederiksberg
  • Herlev Hospital, Turkisvej 1A, 2730 Herlev
  • Nordsjællands Hospital, Hillerød, Helsevej 2, 3400 Hillerød
  • Gentofte Hospital, Gentofte Hospital, Ledreborg Alle 34, 2820 Gentofte

CLEVER i Danmark er ejet af energiselskaberne SEAS-NVE, SE, NRGi, Eniig og Energi Fyn, og har eksisteret siden 2009. CLEVER Sverige blev etableret i 2015.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.229