23948sdkhjf

Nygårds Plads i Brøndby har fået flere flexpladser

Nu er Ældrecentret Nygårds Plads udvidet med 12 midlertidige plejeboliger.

Der har tydeligvis været behov for flere flexpladser på Ældrecentret Nygårds Plads i Brøndby. Forleden indviede ældrecentret 12 nye pladser og allerede inden indvielsen var de midlertidige plejeboliger fyldt op.

Med indvielsen af de nye pavilloner er der nu 24 flexpladser på Nygårds Plads – 12 i de nye pavilloner og 12 på 4. sal i bygningen overfor.

Flexpladserne er boliger til borgere, der har behov for en midlertidig plads. F.eks. et subakuttilbud, en terminalplads, et observationsophold, et aflastningsophold eller en venteplads.

Målet med flexpladserne er at forebygge og hindre behandlingskrævende hospitalsophold, hjemtage færdigbehandlede borgere fra hospitalerne, aflaste pårørende og give mulighed for støtte til borgere, hvis der af forskellige årsager er behov for dette i en periode. 

Godt indrettet
De midlertidige flexpladser er etableret i pavillonerne i ét plan og placeret på de grønne arealer ved siden af Ældrecentret. De fremstår lyse med god plads og hyggelig indretning til glæde for borgere, pårørende og personale.
Udover de 12 boliger er der fællesfaciliteter for borgerne og omklædningsfaciliteter til personalet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079