23948sdkhjf

Gratis plejehjemstur til rislende vandløb og kvækkende frøer

Haverne på plejehjemmene i Aarhus udnyttes til et rigere dyreliv – til gavn for beboere, insekter og dyr. Fredag arrangerer Naturhistorisk Museum guidet tur med start på Plejehjemmet Vestervang.

I Aarhus går livet på plejehjem og pleje af naturen hånd i hånd.

Under overskriften * Plant et liv' har Aarhus Kommune iværksat flere initiativer, herunder fire vandhuller med rigelig plads til insekter, frøer og fugleliv på fire forskellige kommunale plejehjem.

På fredag den 11. august kl. 14.00 indvies vandhullerne for et større publikum, når Naturhistorisk Museum inviterer på en gratis, guidet tur, hvor de vil fortælle om og undersøge livet i biotoperne, som vandhullerne også kaldes, og hvad de betyder for naturen i Aarhus.

Plant Liv arbejder med at fremme livsglæden på kommunens plejehjem igennem involvering og samskabelse. Dette gøres især ved at inddrage naturen, dyr og børn fra lokalsamfundet og indtil videre har Plant Liv blandt andet hjulpet plejehjemmene med at få gynger, kaniner, æbleruter til rehabilitering i det fri, pindsvin og samarbejder med lokale spejdere og daginstitutioner.

Turen er åben for alle og starter på Plejehjemmet Vestervang 44, hvor forstander Pernille Scherling Frisch og beboerne vil fortælle om, hvad vandhullet har betydet for dem:

- Det er dejligt, at vi har det her lille åndehul. Jeg er virkelig glad for at sidde herude og lytte til vandet, der klukker. Jeg tager tit min kaffekop med herud – jeg er ikke ret meget for at være inde, hvis der er mulighed for at komme ud, siger beboer Elin Alise Frederiksen og forstander Pernille Scherling Frisch er enig:

- Det har jo gjort gårdhaven skønnere at se på og der er så meget liv omkring med insekterne og fugle, der kommer og bader – alt det synes beboerne er spændende. Dyrelivet havde jeg slet ikke tænkt over på forhånd, men tanken om at vi er med til at skabe en diversitet i naturen er ren win win, siger Pernille Scherling Frisch.

I samarbejde med Naturhistorisk Museum og Buus Anlægsgartner har fire plejehjem i Aarhus fået anlagt vandhuller til gavn for beboerne og ikke mindst den vilde natur i byen. Det er det kommunale projekt ”Plant Liv” i Sundhed og Omsorg, der arbejder med at skabe liv og livsglæde på plejehjemmene i Aarhus, der har formidlet det såkaldte ”Wild Aarhus”-projekt til plejehjemmene, som hurtigt sagde ”ja tak” til at få forskønnet deres haver med rislende vandløb, svævende guldsmede og kvækkende frøer, som kunne bringe glæde til beboerne.

Biotoperne er en del af projektet ”Wild Aarhus”, der fokuserer på af få flere vandhuller i byen og er finansieret af Puljen for Grønne Ildsjæle og Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune og skabt i samarbejde med Buus Anlægsgartner A/S.

 

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.069