23948sdkhjf

WHINN vil samle Europas velfærd

Vidensfestivalen Week of Health and Innovation - 10.-12. oktober - satser på at samle kræfter fra hele Europa omkring dansk sundhedsinnovation frem mod 2020.

Strategisk fokus på forskning i sundheds- og vækstteknologier, investeringer i supersygehuse og en blomstrende robotindustri er nogle af ingredienserne i den store WHINN-gryde, der sættes på komfuret og skal i kog fra 9. oktober og en uge frem.

Danmark kan blive Europas hovedstad for sundhedsinnovation - hvis rammerne vel at mærke er til stede. WHINN satser, og går således fra primært at fokusere på Skandinavien til, at satse på hele Europa.

Stigende medicinalpriser og gennemsnitslevealder truer størstedelen af de europæiske sundhedssystemer. Patienter lever længere med kroniske sygdomme og udgifterne til behandling stiger stødt, og det kan blive Danmarks fordel. Regeringer på tværs af regionen skriger på sundhedsinnovation og få lande er gearet så godt til, at løse udfordringerne som Danmark, mener chefen for WHINN, Michaela Andersen:

- En høj digitaliseringsgrad, styrke på det sundhedsteknologiske område, hurtig adoptionsrate og tradition for offentlige/private samarbejder, gør Danmark til det perfekte laboratorium i jagten på fremtidens sundhedsløsninger.

Michaela Andersen er en dreven konferenceplanlægger på sundhedsområdet, og har tidligere drevet nogle af de største europæiske konferencer inden for sundhedsinnovation i Europa, og hun er ikke i tvivl om at Danmark kan sætte sig forrest i feltet:

- Sidste år satsede WHINN hovedsageligt på Skandinavien, men i år skruer vi op for charmen og satser på at tiltrække aktører fra hele Europa. Det kommer blandt andet til at kunne mærkes via en fokuseret presseindsats på tværs af Europa, og en skærpet fortælling omkring WHINN.

Mere eksport af dansk sundhedsteknologi
I den velfærdsteknologiske erhvervsklynge Welfare Tech, der sammen med en række andre nøgleorganisationer og konferencer i dansk sundhedsinnovation, udgør WHINN, glæder administrerende direktør, Christian Graversen, sig over det styrkede fokus på kommunikation samt et generelt højere ambitionsniveau:

- WHINN har fra starten været tænkt som et internationalt samlingspunkt for sundheds- og velfærdsinnovation. Vores nære samarbejdspartnere fra Storbritannien og Tyskland, og resten af Norden, er vilde med blandingen af matchmaking, messe og delegationsbesøg. Det giver en dybere forståelse af hvordan vi arbejder, og styrker vores virksomheders mulighed for eksport af danskudviklede løsninger.

Selvom den danske eksport af sundhedsprodukter, ifølge Dansk Industri, stadig primært trækkes af medicinalindustrien, mærker man hos Welfare Tech lige nu en stigning i eksporten af f.eks. hjælpemidler til nærmarkederne i Tyskland og England. 

WHINN – Week of Health and Innovation er en vidensfestival der samler konferencer inden for sundhedsinnovation og –teknologi

Festivalen løber over fire dage fra optakt den 9. oktober og festval 10.-12. oktober 2017, og samler i alt 12 konferencer og 22 aktiviteter.

I 2016 deltog knap 1.400 sundhedsaktører fra primært Skandinavien i WHINN, og det tal forventes at stige til mere end 1.400 fra hele Europa i 2017.

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.547