23948sdkhjf

Aarhusiansk hjælp til grønlandsk ældrepleje

Aarhus og Grønland i samarbejde om bedre borgerservice.

I den sydligste del af Grønland bor 7.000 indbyggere på et areal, der er 23 procent større end Danmark. Kommune Kujalleq er venskabsby med Aarhus og de næste fire uger får byen konsulentbistand fra Aarhus:

- Vi er glade for, at vi venskabsbyer kan hjælpe og inspirere hinanden. Efter vores besøg i Grønland sidste år lavede vi en samarbejdsaftale, hvor Kujalleq nu får rådgivning af deres ledelser. Det skal blandt andet hjælpe til at fastholde og motivere medarbejderne, siger Jette Skive, rådmand, Sundhed og Omsorg.

Borgmester Kiista P. Isaksen mødtes mandag med rådmand Jette Skive for at snakke videre om samarbejdsaftalen. Borgmesteren og sekretariatschef Kim Dahl har i weekenden været på besøg i Aarhus – ligesom alle andre venskabsbyer som er inviteret i anledning af Kulturhovedstadsåret.

- For Kujalleq er det en vigtig samarbejdsaftale med Sundhed og Omsorg. Vi er inspireret af, hvordan Aarhus håndterer ældreplejen og arbejder med opkvalificering af personalet. Vi har opnormeret med 10 stillinger på det sociale område og står over for en omstrukturering, hvor vi har brug for viden og kompetencer fra Aarhus, siger Kiista P. Isaksen.

Sundhed og Omsorgs tilsynschef er udlånt i fire uger er begyndt arbejdet med at definere de væsentligste kompetence og udviklingsbehov i Kujalleq. I foråret 2018 bidrager Sundhed og Omsorg i 14 dage, hvor der skal følges op på de indsatser, der bliver udvalgt.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078