23948sdkhjf

Hjælp til to-sprogede: Sådan var livet i Danmark i gamle dage

Hvordan arbejder man med reminiscens, hvis man ikke er født og opvokset i Danmark? På Lions Park Birkerød har to-sprogede medarbejdere for nylig været på kursus i at bruge beboernes livshistorie i plejen

Hvordan boede man i 30’erne og 40’erne? Hvilke fritidsinteresser havde man i gamle dage? Og hvordan var kønsrollerne i hjemmet?

På Lions Park Birkerød har 20 to-sprogede medarbejdere netop været på kursus i at bruge beboernes livshistorie i plejen. I løbet af tre dage fik de indblik i livet i Danmark i gamle dage - lige fra den store arbejdsløshed i 30’erne og besættelsen i 40’erne til den økonomiske fremgang i slutningen af 50’erne og kvindernes indtog på arbejdsmarkedet i 60´erne - og konkrete værktøjer til hvordan man kan sætte gang i en god samtale om minder og gamle dage.

- Jeg synes, det er et vigtigt kursus. Når man ikke er født i Danmark, så kan man ikke så meget om, hvordan livet var dengang, og så kan det være svært at snakke med beboerne om gamle dage. Jeg har lært mange ting på kurset, og det gør det meget lettere for mig at kommunikere med beboerne, fortæller social- og sundhedshjælper Monika Kotecha.

Stjernestunder

Det er medarbejderne selv, der har ønsket at få mere viden om, hvordan man kan bruge beboernes livshistorie, fortæller souschef Lene Ullmann.

På et personalemøde for et stykke tid siden talte man om, hvordan man får flere aktiviteter ind i hverdagen og skaber ’stjernestunder’ for beboerne.

- Vi taler blandt andet om, at man kan snakke med beboerne om livet i gamle dage, og så siger Monika, hvordan skal jeg snakke om det, når jeg ikke ved særlig meget om, hvordan livet var i Danmark, og jeg ikke har gået i skole i Danmark. Jeg tænkte, det har hun nok ret i, og gik tilbage og spurgte andre personaler, og der var flere, der ikke har boet i Danmark før de var voksne, forklarer hun.

Derfor besluttede man at arrangere et kursus for alle to-sprogede medarbejdere.

Hverdagstemaer

Personalet er blevet undervist af historiker og leder af Dansk Center for Reminiscens, Ove Dahl.

- Jeg har taget udgangspunkt i de ældres baggrunde og hverdagstemaer, som man ikke bare kan slå op i en historiebog, og det levede liv, som man kan tale med om, og så har jeg delt det op i barndom, ungdom og voksenliv, forklarer han.

På kurset har medarbejderne fået viden om forskellige livshistoriske emner og tidstypiske ting.

- Vi talte for eksempel om krøllejernet, og så var der en, der fortalte, at det brugte hendes mor også. Så de kan også bruge deres egen baggrund til en vis grad og de ting, de selv har oplevet, i plejen, og det synes jeg er fint, siger Ove Dahl.

Dansk Center for Reminiscens

Dansk Center for Reminiscens (www.reminiscens.dk) har i over 20 år undervist personale, der arbejder med mennesker med demens, i brugen af reminiscens. Centeret afholder desuden kurser omkring ældres baggrund og livshistorie. Det vil sige barndom, ungdom og voksenliv fra 1930’erne til 60’erne.
På Lions Park i Birkerød foregik kurset for første gang specielt for de to-sprogede medarbejdere.
Erindringscenteret har også fremstillet erindringskasser for indvandrere fra Kina, Somalia samt Pakistan. Kasserne kan lånes via Aktivitetscentret Sct. Joseph på Nørrebro i København. Henvendelse til Lisa Tange på tlf.: 33 31 24 33.
Kilde: Dansk Center for Reminiscens

Samtalekort sætter skub i snakken med beboerne

På kurset fik medarbejderne på Lions Park Birkerød konkrete værktøjer til, hvordan man kan sætte gang i en samtale med beboerne om minder og gamle dage.

For eksempel blev de introduceret til samtalekort med billeder og tilknyttede spørgsmål, som kan give inspiration til samtalen.
Samtalekortene er en hjælp i hverdagen, fortæller social- og sundhedshjælper Sahima Yilmaz.

- Jeg havde for nylig en samtale med en borger om skolegang i gamle dage. Der er et spørgsmål på samtalekortet, der hedder: ”Hvad ville du være, da du var lille”. Hun fortalte, at hun gerne ville være lærer, men den skole, hun skulle uddanne sig på lå for langt væk, så hun blev sygeplejerske i stedet for, fortæller Sahima Yilmaz.

Hun bruger samtalekortene hver dag, og når først man kan spørgsmålene i hovedet, så tager det ikke lang tid at bruge dem, fortæller hun.

Der ligger nu 30 samtalekort på hver afdeling på plejehjemmet.

Det betyder rigtig meget at have en samtale med beboerne om gamle dage, mener social- og sundhedshjælper Michelle Ubas.

- Det giver en lettere hverdag. Når man ved noget om deres liv før, og hvad de har lyst til at lave, så kan man bedre tage udgangspunkt i, hvad de har lyst til at lave, og det giver motivation både til dem og mig som hjælper. Når vi har en samtale, giver det også beboerne fornemmelsen af, at jeg interesserer mig for dem, og det giver tryghed og også glæde. Der skal være glæde i hverdagen, smiler hun.

Det er omkring en tredjedel af de faste medarbejdere på Lions Park Birkerød, der har været på kursus i brug af livshistorien i ældreplejen, og som er blevet introduceret til samtalekortene. Men de øvrige medarbejdere skal også klædes på til at bruge samtalekortene, fortæller souschef Lene Ullmann.

- Der kommer mere dybde og nærvær i snakken med beboerne, og jeg tror, medarbejderne kommer til at kende beboerne bedre, og at det kan give en større forståelse for, hvorfor beboerne er på den her måde, der er, fordi de forstår deres baggrund og deres livshistorie, fordi alle de måder, man handler på, har jo en årsag, siger hun.

Hele huset skal ose af gamle minder

Lions Park Birkerød er netop blevet færdig en stor ombygning.
I forbindelse med ombygningen har man arbejdet meget med, hvordan det skal være at bo og leve på plejehjemmet, og hvordan huset skal indrettes.
- Vores vision er, at man på plejehjemmet lever i nuet, og lever aktivt, og at vi skaber stjernestunder. Og stjernestunder går meget på at have en snak med beboerne for eksempel om gamle dage og have en god oplevelse, hvor borgeren føler sig set og hørt, fortæller souschef Lene Ullmann.
Derfor er der nu blevet lavet en række temaudstillinger om for eksempel håndarbejde, handel, håndværk, sport, leg og rejser, som står på gangene og på afdelingerne rundt om i huset.
Temaudstillingerne kan bruges aktivt i hverdagen, hvor personalet kan gå en tur med beboerne og kigge på udstillingerne og røre ved tingene og få en god snak om minder og gamle dage. Man kan også tage tingene med på afdelingen.
- Vi vil også gerne have, at de pårørende tager beboerne med på tur ud i huset og gerne ind i andre afdelinger. Det vi drømmer om er, at man kan gå rundt i huset og få mange forskellige sanseoplevelser, siger hun.

Hattemodel og kasseapparat

Der er blandt andet en sy- og håndarbejdsudstilling med gamle hattemodeller, broderier og en gammel symaskine, en udstilling med gamle sportsredskaber, og en handelsudstilling med et gammelt kasseapparat, en kontrabog og købmandsvarer.
- Jeg hører tit fra nattevagterne, at hvis der er en beboer, som er meget urolig, så går de en tur og kigger på udstillingerne, og snakker lidt om, hvad de ser, fordi det afleder også beboeren fra det tankemylder, der ofte kan være årsag til, at man ikke kan sove, og så følger de beboeren tilbage igen, og så er der som regel ro. Sådan bliver det også brugt, fortæller Annie Petersen
Mange af tingene er fundet på loppemarkeder, og en del ting har man fået foræret.
- Vi har arbejdet med reminiscens i terapien i mange år, vi har også reminiscenskasser med husholdningsting, spil og legetøj, og noget af det er nu kommet ud i udstillingsskabene, fortæller hun.
Lige nu er der 12 temaudstillinger, men der er plads til flere, og der er blandt andet to musikudstillinger på vej.
Udover udstillingerne arbejder plejehjemmet også på at indrette en mindestue, og der planer om at indrette et køkken med 70´er tapet, gamle skabe og gammelt porcelæn og et mødelokale med gamle skoleting.
- Vi vil gerne have på et tidspunkt, at hele huset bare oser af gamle minder, siger Lene Ullmann.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078