23948sdkhjf

Slagelse har lavet skabelon til livsplakat

Familiekrønike på livsplakat skal hjælpe borgere med demens - skabelon kan downloades på hjemmeside.

Mennesker med demens kan have stor glæde af at fortælle om deres liv - men nogle gange skal man have et lille puf af minder, for at komme igang.

Derfor har Slagelse Kommune lavet en skabelon til en livsplakat, som demensramtes familier nemt selv kan lave og dermed sørge for, at plejehjemspersonale eller hjemmepleje nemmere kan tale med om de minder, der fylder hos borgeren.

Skabelonen kan hentes via kommunens hjemmeside.

Familiekrøniken fortalt på en plakat kan hjælpe med at holde fast i erindringen om livet før sygdommen. Men den kan også være med til at styrke de gode stunder og samarbejdet i familien, ligesom den også kan hjælpe sundhedspersonalet, som kommer i hjemmet.

- Indsatsen med livsplakater er et rigtig godt initiativ, som kan være til stor glæde for både borgeren, pårørende og det sundhedsfaglige personale. Plakaten giver personalet i hjemmeplejen og på plejecentrene et mere nuanceret billede af det menneske, de står overfor, og den giver dermed anledning til en helt anden snak med borgeren. En snak som kan sætte gang i minderne, siger formand for Sundheds- og Seniorudvalget Ann Sibbern (O).

For at hjælpe så mange som muligt med at få lavet en livsplakat har Slagelse Kommune lavet en PowerPoint-skabelon, hvor man nemt kan skifte billeder og tekst ud med sit eget. Skabelonen ligger tilgængelig på kommunens hjemmeside og tager udgangspunkt i Anna Axelsens livshistorie. Anna er ramt af demens, og hendes mand Arno har fået lavet en plakat med hustruens livsfortælling. ark

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063