23948sdkhjf

Nye venner skal hjælpe med liv ud af ensomhed

I Odder kan frivillige tage mennesker med kognitive funktionsnedsættelser med en tur i biografen eller til en koncert. Projektet er et samarbejde mellem landsorganisationen LEV og Odder Kommune.

En tur med letbanen, en film i biografen eller en koncert med et lokalt kor. Et nyt projekt, LeveVenner i Odder Kommune, giver flere muligheder for, at borgere med en kognitiv funktionsnedsættelse kan få gode oplevelser i fællesskab med frivillige.

Projektet er et samarbejde mellem landsorganisationen LEV og Odder Kommune, og det er støttet med en halv mio. kr. fra Socialministeriet. Det fortsætter til 1. maj 2018

- Projekt LeveVenner handler om at skabe en kontakt mellem mennesker med funktionsnedsættelse og frivillige, der sammen kan deltage i forskellige aktiviteter, uden at der behøver at være pædagogisk personale til stede. Det giver borgerne nogle muligheder for at få en bedre livskvalitet og komme mere ud, fortæller projektleder Astrid Marie Nielsen.

Et samarbejde med støtte
- Projektet er et interessant samspil mellem kommunen og LEV. Det er ikke en besparelse, men et ekstra tilbud til borgerne om at komme ud og få nogle flere oplevelser sammen med frivillige. Vi håber at både frivillige og borgere med funktionsnedsættelse får noget ud af at være sammen, siger Tom Møller Jensen, der er formand for LEV Odder/Samsø og projektmedarbejder.

Han understreger, at der bliver lavet et samspil, sådan at den frivillige og borgeren med funktionsnedsættelse har nogle interesser sammen.

- Vi kalder det håndholdt ledsagelse, siger han.

Et supplement til kommunens indsats
Projektet er henvendt til borgerere, der modtager støtte efter servicelovens § 85. Det vil sige personer, der har behov for støtte på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Det er både borgere i eget hjem og borgere, der er tilknyttet Bostedet Åhusene, Fabos eller Krogen.

Birthe Egholm, der er leder af Bo og beskæftigelsesområdet på fabos og i Åhusene, er projektansvarlig for LeveVenner. Hun understreger, at projektet er et supplement til kommunens indsat og ikke i stedet for.

- Vi kan være med til at skabe rammen om det gode liv gennem projekt LeveVenner. Det at kunne bevæge sig ud i byen og være sammen med andre har stor betydning. Man får muligheder for nye relationer. På den måde er det et supplement til den indsats som medarbejdere gør hver dag, siger hun.

I Odder Kommune arbejder man som mange andre kommuner med aktivt medborgerskabet. Projekt LeveVenner er i helt tråd med det, fortæller Birthe Egholm:

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062