23948sdkhjf

Ministerbesøg på hospitalet i Viborg

Sundhedsministerens besøg på Regionshospitalet Viborg i dag har fokus på hospitalets diabetesindsats.

En ny national diabeteshandlingsplan er på vej. Derfor er sundhedsminister Ellen Trane Nørby i gang med at besøge behandlingssteder i regionerne for bl.a. at blive klogere på de forskelle i behandlingen af borgere med diabetes, som ses på tværs af landet. Og i dag besøger ministeren Regionshospitalet Viborg.

Besøget i Viborg vil koncentrere sig om hospitalets diabetesindsats med særligt fokus på børn og unge med type 1-diabetes og hospitalets arbejde med behandlingsansvarlige læger.

Regionshospitalet Viborg er af fagblade blevet kåret til bedste diabetesbehandling for børn/unge, bl.a. fordi ordningen med en behandlingsansvarlig læge er med til at sikre en tæt kontakt til barnet og familien. Desuden tilbyder sygehuset en diabetesskole til børnene og deres forældre.

- Vi skal sikre det stigende antal diabetikere en endnu bedre mulighed for at håndtere deres sygdom og få en god behandling. Især støtte og hjælp til børn og unge, som har den kroniske sygdom, ligger mig meget på sinde. Regeringen kommer snart med sit oplæg til en diabeteshandlingsplan, og her skal indsatsen over for familier, hvor diabetes fylder en del af familielivet på godt og ondt, naturligvis være af høj kvalitet, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.088