Demens: Startskud for tre dages årskursus lyder idag
Årkursus 2017 for DemensKoordinatorer i DanmarK begynder idag og 450 deltagere er på plads på Hotel Nyborg Strand.
Under overskriften "Har mennesker med demenssygdom og deres familie lige adgang til demenstilbud og demensydelser?" skal deltagerne lytte til foredrag og indlæg fra nogle af Danmarks mest kompetente videnspersoner.
Hvilke barrierer er der i lovgivning, i praksis og i andre regier for at mennesker med demenssygdom og deres familie har lige adgang til demenstilbud og demensydelser? Kan disse barrierer overvindes og hvad skal demenskoordinatorer og andre fagpersoner være opmærksomme på og handle i forhold til? Er der tendenser til at Demenshandlingsplan 2025 løser op for ulighed?
Konferencen foregår over tre dage til og med på fredag den 22. september.
Læs mere i Magasinet Pleje fredag den 29. september.