23948sdkhjf

De skrev et opråb til Thyra Frank

Medarbejderne på Lindholm Plejehjem i Aalborg blev så trætte af at lægge ører til eksempler på dårlig pleje, at de satte sig til computeren for at sende personligt brev til Ældreministeren.

Medarbejderne er proaktive på Lindholm Plejehjem i Aalborg Kommune. Så da de blev frustrerede over dårlige eksempler på ældrepleje i nogle medier, skrev de til ældreminister Thyra Frank.

"Vi er ansatte på Lindholm Plejehjem i Aalborg Kommune. Vi er stolte af vores fag og vores plejehjem. Hos os er de ældre i centrum. Vores beboere er kommet på vores plejehjem for at leve, ikke for at gå i stå. Der er ingen der går rundt med våde bleer, eller ligger i sengen uden at der bliver gjort noget."

Sådan indledte medarbejderne deres opråb.

Brevet fortsætter med en lang række eksempler på, hvordan medarbejdere og ledelse på Lindholm Plejehjem hver dag skaber godt arbejdsmiljø og værdig ældrepleje. Brevet runder af med en opfordring til ministeren om at lægge vejen forbi Lindholm Plejehjem for selv at opleve stedet.

Den invitation har ældreminister Thyra Frank sagt ja tak til, og på mandag den 2. oktober besøger ministeren Lindholm Plejehjem.

- Jeg ved, at vores medarbejdere yder en kæmpe indsats hver dag for at skabe en hverdag med nærvær, ansvarlighed og respekt for beboerne på vores plejehjem. Derfor er jeg også rigtig glad for, at ministeren har taget positivt mod invitationen fra Lindholm Plejehjem, fortæller rådmand Thomas Krarup forud for besøget. I kan læse medarbejderne fra Lindholm Plejehjems brev i sin fulde længde her

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.07