Fejl på sygehuse skal gøre personale klogere fremover
Det er umuligt at undgå fejl på sygehusene.
Sådan lyder det fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed, efter at ny dansk forskning har sat kroner og øre på, hvad fejl på sygehuse - de såkaldte utilsigtede hændelser - koster samfundet.
- Vi skal stræbe efter, at tallet er så lavt som muligt. Det er udtryk for et spild, hvor det er muligt at gøre noget på en anden måde i dag, siger Vibeke Rischel, sundhedsfaglig chef i selskabet.
- Men jeg tror aldrig, vi får en situation, hvor vi siger, at nu er der ikke længere nogen utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet.
Forskere har regnet sig frem til, at én utilsigtet hændelse i gennemsnit koster 100.000 kroner.
Hvert år indberettes tusindvis af disse hændelser til Styrelsen for Patientsikkerhed, så forskerne bag undersøgelsen anslår, at der samlet set er tale om et milliardbeløb.
- Det vil være en utopi at tro, at en virksomhed eller industri, hvor mennesker er en del af produktionen, kan være fejlfri, siger Vibeke Rischel.
Hun peger også på, at definitionen på en utilsigtet hændelse hele tiden flytter sig.
Før i tiden mente man, at ligge- og tryksår var uundgåelig, men nu ved man, at man kan forebygge dem. Derfor er det nu kategoriseret som en utilsigtet hændelse.
Da man ikke kan undgå de utilsigtede hændelser, er det ifølge Vibeke Rischel afgørende, at andre lærer af dem.
- Vi har stadig et kæmpe potentiale for at lære af hinanden på tværs af landet. De organisationer, der har fundet gode løsninger på at forebygge de utilsigtede hændelser, skal give erfaringer om deres arbejdsgange videre, siger hun.
Hos Danske Patienter er vicedirektør Annette Wandel enig i, at landets sygehuse skal blive bedre til at lære af hinandens fejl.
- Det er en flerstrenget strategi, der skal til. Det handler både om at styrke fokus på kvaliteten af behandlingen, men også om at Styrelsen for Patientsikkerhed i højere grad bruger deres data til at rådgive, siger hun.
Annette Wandel tror også, at travlhed blandt de ansatte kan spille en rolle.
- Man ved, at der er en sammenhæng mellem overbelægning, altså for få hænder, og risikoen for fejl. Så det har en betydning, og det må man kigge på, siger hun.
/ritzau/
Kilde: /ritzau/