23948sdkhjf

Nyborg: Nej! Vi sparer IKKE ældres bade væk

Overskrifter i dagspressen kunne i går mistolkes som om, at ældre ikke længere kommer i bad men kun skal vaskes med vaskeklude. "Sådan hænger det på ingen måde sammen," siger kommunen.

"De sidste dage har der været nogle overskrifter i dagspressen, der desværre fejlagtigt kan tolkes som om, at de ældre i Nyborg Kommune ikke længere kan komme i bad, fordi kommunen ønsker at spare på plejen til de ældre. Sådan hænger det på ingen måde sammen."

Sådan skriver Nyborg Kommune i en pressemeddelelse på baggrund af en række historier, der blandt andet er bragt i Ekstra Bladet i går onsdag.

Ekstra Bladet skrev i går 24. oktober i en overskrift, at "Nyborgs ældre skal vaskes uden vand".
Baggrunden for historien er Nyborg Kommune indfører brug af vaskeservietter, der skal erstatte skumklude. Og det er altså overskriften, som Nyborg Kommune nu siger fordrer til mistolkning, og at Nyborgs ældre selvfølgelig stadig får tilbudt bade i samme omfang  - eller flere. Også i 2018.

Historien oprinder af, at Nyborg Kommune vil tilbyde en vaskeserviet af kraftigt materiale til ældre på plejecentre, der har behov for hjælp til personlig hygiejne i form af nedre og øvre hygiejne og sengebad.

"I dag anvender plejepersonalet skumklude, der godt kan være hårde ved de ældres sarte hud. Vaskeservietter, der også i vid udstrækning bruges på sygehuse og i andre
kommuner, er mere skånsomme, nemmere og hurtigere at anvende og ikke mindst billigere for de ældre. Erfaringen viser også, at kvaliteten af vaskeservietten er så god, at den både er mere hygiejnisk og giver en bedre hudpleje", skriver Nyborg Kommune i en pressemeddelelse.

De fortæller også, at det er frivilligt for de ældre, om de vil benytte vaskeservietten, eller om de vil fortsætte med skumvaskekluden.

"Den tid, der spares ved en nemmere og hurtigere arbejdsgang, kan anvendes til anden omsorg for ældre. Nyborg Kommune sparer således ikke på pleje eller omsorg over for kommunens ældre. Tværtimod er der bevilget endnu flere penge til ældreområdet," slutter´pressemeddelelsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095