23948sdkhjf

Nu skal endnu flere frivillige træde i pedalerne i Esbjerg

I Esbjerg Kommune venter rickshawcykler på, at endnu flere frivillige cykelpiloter kan træde i pedalerne og give plejehjemsbeboere vind i håret som et led i det landsdækkende projekt, Cykling uden alder. På torsdag rykker cykler, piloter og passagererer derfor ud i bybilledet.

Glæden ved at cykle kender ingen alder, men når man er kommet op i årene, kan det være rart, at andre træder i pedalerne. Rundt omkring i Esbjerg Kommune venter eldrevne rickshawcykler kun på, at endnu flere frivillige cykelpiloter kan træde i pedalerne og give ældre fra kommunens plejecentre vind i håret som et led i det landsdækkende projekt, Cykling uden alder.

Derfor rykker cykler, piloter og deres passagerer på torsdag ud i bybilledet rundt omkring i Ribe, Bramming og Esbjerg, hvor interesserede kan kigge forbi og få uforpligtende snak om muligheden for at blive frivillig cykelpilot.

- Hver dag er frivillige cykelpiloter med til give ældre mulighed for at komme ud på cykelture og forblive en del af deres lokalsamfund, hverdagen og livet - trods manglende mobilitet. Ved at bringe cykler, piloter og deres passagerer derhen, hvor folk færdes, håber vi at komme i kontakt med endnu flere, som kunne have lyst til at blive frivillige og køre en tur med de ældre. Det giver god motion, og samtidig er man med til at sætte et smil på læben hos sine ældre medborgere, siger formand for Sundhed & Omsorgsudvalget, Henning Ravn.

Mød en cykelpilot

Torsdag den 2. november 2017

Ribe: kl. 9 - 10 ved Kvickly Ribe, Seminarievej 1, 6760 Ribe

Bramming: kl. 10.30 - 11.30 ved Bramming Egnsmuseum, Pederstræde 4, 6740 Bramming

Esbjerg: kl. 12 - 13 på banegården, Jernbanegade 35, 6700 Esbjerg, på perronen ved Café Salskov

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074