23948sdkhjf

Patienternes pris gik til ...

Region Nordjylland har valgt, at denne afdeling på Aalborg Universitetshospital skal modtage Patienternes Pris 2017.

Patienter har valgt med hjertet ...

Det betyder, at årets 'Patienternes Pris' i Region Nordjylland går til Kardiologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.

Hele 232 indstillinger kunne indstillingsudvalget vælge mellem med rosende tilkendegivelser fra patienter. Men det blev altså det hjertemedicinske område, der løb af med sejren.

Kardiologisk Afdeling fik hele 16 indstillinger.

- Patienterne fremhæver, at der på Kardiologisk Afdeling er en god tone uanset travlhed. Vi ser her et bevis på, at det sammenhængende patientforløb fungerer, og der er lighed i sundhed – ingen A og B patienter. Afdelingen har et højt informationsniveau, hvor patienterne føler, at der er tid til den enkelte og dennes spørgsmål, forklarer Anni Olesen, næstformand for Patientinddragelsesudvalget i Region Nordjylland.

En af de patienter, der har indstillet Kardiologisk Afdeling til prisen, er 59-årige Joe Engevik fra Astrup. 9. januar fik han på Akutmodtagelsen i Hjørring konstateret tre blodpropper i hjertet. Dagen efter fik han lavet to ballonudvidelser på Kardiologisk Afdeling i Aalborg.

- Jeg har fra min kone og medierne hørt meget om travlheden i sundhedsvæsenet. Derfor var jeg overrasket over, hvor god tid personalet tog sig til at snakke med mig og forklare, hvad der foregik. Det er vigtigt, når man er ramt af en livstruende sygdom. Alle var meget hjælpsomme og behagelige, fortæller Joe Engevik.

- Det påvirker jo psykisk i lang tid, når man har været døden nær. Derfor var jeg flere gange i kontakt med afdelingen, og jeg fik altid gode svar, som kunne berolige, siger Joe Engevik, der også har nydt godt af afdelingens henvisning til og opfordringer til at følge det kommunale rehabiliteringsprogram, hvilket har medført ændringer vedrørende kost, rygning og motion.

Glæde over pris
På Kardiologisk Afdeling glæder ledende overlæge Eva Korup sig over udsigten til at skulle modtage Patienternes Pris.

- I en tid, hvor økonomi i sundhedsvæsenet er i fokus og ofte medfører et stort arbejdspres, bliver man stolt over at høre de meget positive patientoplevelser. Det er en stor cadeau til personalet, som vidner om både høj faglighed og et hjerte på rette sted.

Kardiologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital får overrakt prisen på tirsdag den 14. november kl. 14.

Tre øvrige indstillede afdelinger var med i opløbet om at få prisen:

- Onkologisk afdeling, Aalborg Universitetshospital

- Sengeafsnit for Ortopædkirurgi (OK3), Regionshospital Nordjylland, Frederikshavn

- Gynækologisk-Obstetrisk afdeling, Aalborg Universitetshospital

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079