Tung strøm til nyt akutcenter
To transformere på hver fem tons ankom tirsdag til det nye akutcenter ved Regionshospitalet Viborg.
Det skriver Licitationen.
Det er Energi Viborg og hospitalet, der i fællesskab har indkøbt og installeret de to transformere, der skal omdanne højspænding til lavspænding og forsyne det 24.000 kvadratmeter store akutcenter med strøm til lys, ventilation, operationsudstyr og andre livsnødvendigheder. Og netop sikkerheden er helt afgørende, når det handler om strøm og forsyning.
- Teoretisk set kunne vi godt nøjes med en enkelt transformer til den daglige drift, men på et hospital kan det jo meget nemt være et spørgsmål om liv og død, hvis strømmen pludselig forsvinder. Derfor er vi nødt til at have to transformere, så den ene kan tage over, hvis den anden sætter ud, forklarer Anders Strandgaard Olsen fra hospitalets Projektafdeling.
Hospitalet råder i forvejen over tre andre transformere, som forsyner det eksisterende hospital med strøm. De to nye transformere ville kunne forsyne rundt regnet 1.000 almindelige husstande med strøm.
Sigh