23948sdkhjf

Endnu en ladestander til el-biler på hospital

Gentofte Hospital er den sidste i rækken af Region Hovedstadens hospitaler, der får egen ladestander til el-bil.

Ladestander-virksomheden Clever har netop sat en ny 50 kW ladestander op på Gentofte Hospital. Det betyder, at patienter, pårørende og personape kan lade en elbil op på cirka en halv time. Ladestanderen er tilgængelig for alle elbilister, uanset om man har ærinde på hospitalet eller blot skal have hurtig strøm på elbilen på farten.

Clever har sat ladestanderen op efter at have vundet et udbud i Region Hovedstaden om at sætte syv 50 kW ladestandere op på hospitalerne i Regionen. Clever har allerede opsat ladestandere på Rigshospitalet, Amager Hospital, Bispebjerg Hospital, Frederiksberg Hospital, Herlev Hospital og Nordsjællands Hospital. Ladestanderen på Gentofte Hospital er derfor den sidste i rækken af de nye 50 kW ladestandere på hospitalerne.

Den nye ladestander står på Ledreborg Alle 34, 2820 Gentofte (indkørsel fra Niels Andersensvej/Baunegårdsvej).

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078