Modelfoto: Colourbox

Hvor tit skal de ældre i kommunen have besøg af hjemmehjælpen til rengøring og bad? Og hvor langt skal der være til den lokale folkeskole, svømmehal eller bibliotek?

Det er nogle af de beslutninger, som politikerne rundt om i kommunerne sidder med, når milliarderne på de kommunale budgetter skal forvaltes.

Beslutninger, som vælgerne derfor har afgørende indflydelse på, når der skal sættes kryds ved kommunalvalget tirsdag, lyder det samstemmende fra flere forskere.

- En kommune træffer faktisk rigtig mange beslutninger om, hvordan lovgivningen skal føres ud i livet, og ikke mindst hvordan de ressourcer, der ligger i kommunekassen, skal fordeles mellem borgerne, siger Ulrik Kjær, professor på Institut for Samfundsvidenskab ved SDU.

Kommunerne står for i omegnen af halvdelen af det samlede offentlige forbrug.

Den overordnede ramme for de kommunale budgetter fastlægges hvert år efter forhandlinger mellem regeringen og kommunernes organisation, KL.

I 2018 har kommunerne for eksempel 246 milliarder kroner at gøre godt med i såkaldte serviceudgifter. Det er de penge, der går til at drive blandt andet folkeskoler, daginstitutioner og ældrepleje.

- Selv om kommunerne styres stramt økonomisk af staten, og der på alle de store velfærdsområder er ret detaljeret lovgivning, så er der alligevel et rum for at lave økonomiske prioriteringer lokalt, siger Jacob Torfing, professor i politik og offentlig forvaltning, Roskilde Universitet.

Tirsdag stemmer danskerne også til regionsrådene. Regionerne driver blandt andet sygehusene og står for omkring 20 procent af det samlede offentlige forbrug.

/ritzau/

Kilde: /ritzau/