23948sdkhjf

Minibaren er åben - hele døgnet

Evaluering af tests viser, at patienter på Medicinsk Sengeafsnit på Sydvestjysk Sygehus for ekstra kalorier under indlæggelse med snacks fra fælles køleskab.

På Sydvestjysk Sygehus har man testet et køleskab, der byder patienterne på snacks døgnet rundt. Initiativet hedder ”Patientens minibar”, og skal være med til at sikre, at patienter får ekstra kalorier under deres indlæggelse.

Det virker. Snacksene ser fristende ud, og hylderne er fulde af skåret frugt, yoghurt, kage, nødder, kakaomælk og proteindrikke.

Det er vigtigt, for kaloriedepoterne skal fyldes op, så man nemmere bliver rask.

FAKTA

Det samlede bespisningskoncept består af:

- Tre hovedmåltider på faste tidspunkter

- Tre mellemmåltider på faste tidspunkter

- Patientens minibar, der er åben 24/7

- Er patienten eksempelvis til undersøgelse under de faste hovedmåltider, er der 24/7 mulighed for få et andet hovedmåltid.

- Jeg synes minibaren er en alletiders ide! Det ser lækkert og fristende ud, og det er dejligt at have mulighed for at få lidt at spise, hvis man bliver sulten, lyder det fra Anett, der er patient på Medicinsk Sengeafsnit.

Kris, der også er patient på Medicinsk Sengeafsnit, er helt enig med Anett:

- Jeg synes det er rart, at jeg ikke behøver at forstyrre personalet, hvis jeg får lyst til noget at spise eller drikke. Jeg kan selv gå ud og hente det, jeg har lyst til.

- Patientens minibar er et supplement til dagens tre faste hovedmåltider og tre mellemmåltider, og skal udelukkende ses som en ekstra service til patienterne, forklarer Jannie Lindberg Christensen, der er projektleder på det nye bespisningskoncept på Sydvestjysk Sygehus.

Jannie Lindberg Christensen er ingeniør og ansat i Projektafdelingen for Sygehusbyggeri.

Det er i forbindelse med opførelsen af Sydvestjysk Sygehus’ nye sengebygning, at Jannie Lindberg Christensen i samarbejde med køkken- og plejepersonale på Sydvestjysk Sygehus har udviklet, og nu tester, et bespisningskoncept, der skal implementeres i den nye sengebygning i 2019. Patientens minibar er netop blevet godkendt til at være en del af bespisningskonceptet.

Patienternes Minibar er nomineret til Magasinet Plejes Køkkenpriser 2018. Læs avisen, der udkommer imorgen den 15. december.

Positive testresultater

Jannie Lindberg Christensen har testet bespisningskonceptet på Medicinsk Sengeafsnit siden november 2016. I slutningen af juni i år blev Patientens minibar introduceret på sengeafsnittet, og efter en testperiode kunne det bekræftes, at Patientens minibar har den ønskede effekt.

 - Vi har målt på afsætningen i minibaren og på, om patienterne spiser mindre til de faste hoved- og mellemmåltider, fordi de i stedet har forsynet sig i minibaren. Men vi kan se, at tilbuddene ikke påvirker hinanden, lyder det fra Jannie Lindberg Christense

Appetitten svinger

Indlagte patienter har et øget energi- og proteinbehov og derfor er det vigtigt, at patienterne får ekstra mad i maverne. Men det kan være svært, hvis appetitten er lille. 

 

- Syge patienter har behov for ekstra energi, men vi oplever ofte, at appetitten svinger. Det er ikke alle patienter der er sultne til de faste måltider, men måske først på andre tidspunkter af dagen lyder det fra Lene Lomholt, social- og sundsassistent på Medicinsk Sengeafsnit. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.355