23948sdkhjf

Thisted i oprør efter afsløring af internt sygehus-notat

Intensivafdeling er i fare for at lukke. Et forslag fra Regionshospitalet Nordjylland er kommet frem i dagens lys.

Thisteds borgere og politikere er i oprør efter det er kommet frem, at der ligger et forslag på Regionshospitalet Nordjylland om at lukke intensivafdelingen. Det er et internt notat, der har afsløret forslaget, skriver TV2 Nord.

Det kan i realiteten betyde, at intensivpatienter, der skal have respiratorbehandling, istedet skal behandles på hospitalet i Hjørring.

Regionsmedlem i Region Nordjylland Tage Leegaard siger til TV2 Nord, at han tolker foreslaget som et oplæg til en reduktion af funktionerne på Thisted Sygehus.

- Problemet er, at det er et sårbart sygehus, som allerede har været udsat for reduktioner, og det giver utryghed for beboerne i Thy og på Mors, siger Tage Leegaard.

Der er pt intet konkret kommet frem om planer på intensivafdelingen. I mellemtiden debatteres "afsløringen" ivrigt på de sociale medier.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.383