23948sdkhjf

Nu begynder byggeriet af Generationernes Hus i Aarhus

Huset, der blandt andet kommer til at rumme plejeboliger, ungdomsboliger og familieboliger, skal stå færdigt i 2020.

I denne uge tager tre magistratsafdelinger i Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening første spadestik og begynder byggeriet af Generationernes Hus.

Huset kommer til at rumme plejeboliger, ældreboliger, boliger til voksne med handicap, ungdomsboliger og familieboliger samt en ny daginstitution.

Huset bliver bygget i en totalentreprise på 365 millioner kroner af byggefirmaet JFP, Jørgen Friis Poulsen A/S Herning og arkitekterne er KPF Arkitekter AS og RUM as.

- Det er første gang i Danmark, at der bliver skabt rammer for et mix af alle generationer og mennesker med forskellig baggrund og behov i samme hus. Aarhus skaber et unikt og attraktivt tilbud til mennesker, som vil mødes og indgå i fællesskaber. Generationernes Hus vil samtidig åbne sig for naboerne på Aarhus Ø, siger Birgitte Andreasen, projektchef, Generationernes Hus.

Første spadestik bliver taget 5. januar ved et offentligt arrangement.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078