23948sdkhjf

Greve fik 4,7 millioner: Nu skal 700 medarbejdere på skolebænken

Selvom det kan føles som 'en rejse til månen' skal plejepersonale anerkende demensramtes virkelighed og møde dem der, hvor de er. Værktøjerne får Greve Kommune i nyt undervisningsforløb.

Greve Kommune har fået tilsagn om 4,7 millioner kroner. De kommer fra en pulje under Den Nationale Demenshandlingsplan. Det betyder, at 700 medarbejdere i ældre- og hjemmeplejen skal på skolebænken. De første 150 er allerede startet.

De 700 medarbejdere, der inkluderer ledere og forskellige faggrupper, skal lære endnu mere om demens. Undervisningen indeholder blandt andet værktøjer til at møde den demensramte borger i borgerens egen virkelighed - også selvom det kan opleves som at være på en 'rejse til månen'.

- Når en ældre kvinde med demens oplever, at hun er tilbage i barndommen og fortæller om virkeligheden fra dengang, så retter vi ikke på hende. I stedet spørger vi ind til det, hun oplever, og vi accepterer, at det er hendes indre univers, som gælder, fortæller ældrechef Susanne Ormstrup.

I Greve Kommune oplever man, at denne tilgang betyder, at den demensramte bliver mindre vred og frustreret. Tilgangen giver en oplevelse af, at det er ok at være et andet sted, end i den virkelighed, der forventes. 

I kompetenceløftet vil der også være fokus på at få et endnu bedre samarbejde med de pårørende, så de klædes på til at kunne forstå deres kære.

Alle 700 medarbejdere forventes at blive færdige i 2019.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078