23948sdkhjf

Coor køber Elite Miljø

Elite Miljø leverer rengøringsløsninger til danske virksomheder og offentlige institutioner.

Som led i en klar strategi om at være markedets førende leverandør af serviceløsninger, køber nordiske Coor nu danske Elite Miljø A/S, der leverer rengøringsløsninger til danske virksomheder og offentlige institutioner.

Elite Miljø A/S beskæftiger flere end 2000 medarbejdere og har en årlig omsætning på cirka 550 millioner DKK.

Med købet af Elite Miljø udbygger Coor sin position på det danske marked, herunder inden for segmenter som rengøring af renrum og hospitaler, fortæller Jørgen Utzon, der er administrerende direktør i Coor Danmark.

- Opkøbet vil styrke vores geografiske tilstedeværelse i hele Danmark. Elite Miljø har leveret gode finansielle resultater kombineret med vækst og høj kundetilfredshed. Sammen med en række stærke kompetencer og løsninger vil dette give nye muligheder ved at være en del af Coor, udtaler han.

- Købet er således i tråd med vores vækststrategi, der både går ud på at erobre markedsandele på integrerede facility management-services samt tilbyde vores øvrige løsninger til de kunder, der i dag kun køber single-services, fortæller Jørgen Utzon.

Elite Miljø blev etableret af Bent Poder i 1980. Efter næsten 25 år i Bent Poders ejerskab blev virksomheden i 2004 solgt til servicekoncernen Kivi-Tex, der ejes af familien Thorgaard, som siden da har udviklet virksomheden til den position, den har i dag.

- Fra vores perspektiv er det ikke bare en succesfuld virksomhed, vi sælger, men en værdsat del af vores familie, som vi siger farvel til, siger Lars Falkenberg, der er adm. direktør for Elite Miljø og uddyber:

- Med salget til Coor er vi imidlertid overbeviste om, at vi har fundet en køber, der kan udvikle virksomhedens potentiale – og som er villig til at investere i innovation til glæde for kunder og medarbejdere. Som en del af Coor-koncernen har Elite Miljø derfor de bedste forudsætninger for at forsætte sin udvikling.

Coor-koncernen tilbyder rengøring, kantinedrift og ejendomsservice både som integrerede facility management-løsninger og som single-services. Koncernen beskæftiger omkring 6.500 medarbejdere primært i Sverige, Danmark, Norge og Finland. Ved udgangen af 3. kvartal 2017 passerede årsomsætningen 7,6 mia SEK.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062